Radikale drømmer om at lade EU fordele asylansøgere
ASYL: Står det til regeringspartiet De Radikale, skal Danmark fuldt integreres i EU's asylpolitik. Vores vision er en mere solidarisk fordeling af asylansøgere mellem medlemsstaterne, siger udviklingsordfører Lone Loklindt. SF og EL er positive, mens S frygter en slap asyllov.
Danmark bør blive fuldt integreret med EU på asylområdet. Og der er behov for, at man indenfor EU sørger for at fordele flygtninge mere solidarisk end i dag.
Det mener De Radikales udviklings- og menneskerettighedsordfører, Lone Loklindt. Hun peger på, at de nuværende fællesregler for asylområdet i EU, Dublin-forordningen, er brudt sammen.
”I dag står en række lande med meget store byrder uden at have evner eller kapacitet til at løfte opgaven. Det må vi kunne gøre på en mere fornuftig måde. Vores drøm er en mere solidarisk fordelingsnøgle og en fuldt integreret asylpolitik med EU,” siger hun til Altinget.
Om fordelingen af flygtninge og asylansøgere skal bestemmes ud fra f.eks. et lands samlede BNP eller BNP per indbygger, eller hvor fordelingen skal bestemmes fra i EU-systemet, har partiet ikke lagt sig fast på.
”Pointen er, at det skal være en mere retfærdig fordeling i EU, så man løfter efter evne og kapacitet. I dag er der lande, som kører på frihjul,” lyder fra Lone Loklindt.
Melder rent flag
Samtidig afviser Lone Loklindt klart, at regeringen arbejder for mere solidariske asylregler. Men når der kommer et valg om retsforbeholdet, som regeringen har annonceret, er det i orden at melde "rent flag".
”Det er ikke på tegnebrættet lige nu. Der er ikke flertal for det. Derfor arbejder vi for en aftale, der kan blive enighed om, så vi kan få afskaffet retsforbeholdet og blandt andet komme med i Europol,” siger hun.
”På den principielle boldgade er der ingen tvivl, om at vi gerne ville gå all-in her,” fortsætter hun.
Antallet af asylansøgere i Danmark og i hele EU forventes inden årets udgang at blive det højeste i mange år. Flygtningestrømmen har blandt andet fået asylsystemerne i Grækenland og Italien til at bukke under, mens lande som eksempelvis Danmark strammer asylreglerne for at nedbringe antallet af asylansøgere.
EL: Det er hyklerisk
Ideen om at EU skal koordinere fordelingen af asylansøgere blandt medlemsstaterne møder opbakning hos SF og Enhedslisten, der er regeringens støttepartier.
”Vi har altid ment, at der var behov for en mere solidarisk, international koordinering af flygtningeopgaven. Det kunne være gennem EU eller FN. For der er ingen tvivl om, at lande som Grækenland og Italien er pressede og ikke kan klare opgaven,” siger Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) forhandler i øjeblikket en politisk ramme for en såkaldt tilvalgsordning for afskaffelse af retsforbeholdet med Folketingets EU-positive partier, dvs. alle partier undtagen Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Det får Enhedslisten til at skyde med skarpt mod De Radikale:
”Det er på grænsen til det hykleriske, når de sammen med Socialdemokraterne gør det stik modsatte - ved at ville erstatte retsforbeholdet med et flygtninge- og udlændingeforbehold,” siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Retsordfører for SF, Karina Lorentzen, påpeger, at Danmark allerede oplever konsekvenserne af et Dublin-system, der ikke virker. F.eks. har Danmark efter en dom ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol droppet at sende asylfamilier med børn tilbage til Italien, som Dublin-forordningen ellers giver ret til, hvis en borger allerede har søgt asyl i et andet EU-land.
”Der er behov for en fælles løsning i EU, selvom det ingen gang på jorden har i hverken Danmark eller EU på nuværende tidspunkt. Men situationen er uholdbar, og debatten vil komme,” siger hun.
Senest har justitsminister Mette Frederiksen (S) udvidet landekredsen, hvor Danmark ikke sender asylfamilier tilbage, til at omfatte Malta, Ungarn og Bulgarien, fordi forholdene for asylansøgere er for dårlige.
Radikalt solstik?
Socialdemokraterne afviser klart, at EU skulle fordele flygtninge og asylansøgere mere solidarisk.
”Vi ønsker ikke, at der er en risiko for, at vores asylregler slækkes. Vi har en stram asyllov, og det skal vi holde fast i. Derfor er jeg glad for, at regeringen fælles arbejder for ikke at skulle have fælles asylregler,” siger udlændinge- og integrationsordfører, Mette Reissmann.
I stedet mener hun, at man skal opretholde et pres på de lande, der ikke kan sikre ordentlige vilkår for asylansøgere. Hvis de ikke kan leve op til det, må man i stedet hjælpe landene med at løse opgaverne, f.eks. ved at assistere med at registrere asylansøgere, mener Mette Reissmann.
I Venstre mener retsordfører Karsten Lauritzen, at ”De Radikale må have fået solstik”.
”Vi skal glæde os over, at retsforbeholdet holder os ude af en fælles EU-asylpolitik, som vi ønsker bibeholdt efter en folkeafstemning om retsforbeholdet,” siger han.
Flere Sydeuropæiske lande som Italien og Grækenland ønsker at ændre Dublin-ordningen, men især de nordlige medlemslande har gang på gang afvist ideen.
I Venstre ønsker man i stedet at styrke bevogtningen af EU’s grænser - særligt mod syd - og støtte landene, så de kan overholde deres forpligtelser, lyder det fra Karsten Lauritzen.
Regeringen har sat et analysearbejde i gang, der skal kigge på en såkaldt tilvalgsordning til retsforbeholdet. Men regeringen ønsker først at afholde en folkeafstemning efter valget, der skal komme inden september 2015.
Bygde-partisan kan blive joker i Grønland
Jelved til kritikerne: I hører jo ikke efter, hvad jeg siger
