Råd: Blå bloks retspolitik kræver smidigt samarbejde
DEBAT: I lyset af blå bloks radikale forandringer af retspolitikken er det afgørende, at der er et effektivt samspil mellem ungdomsdomstole, ungdomskriminalforsorg og kommunerne, skriver Anna Karina Nickelsen, sekretariatschef i Det Kriminalpræventive Råd.
Af Anna Karina Nickelsen
Sekretariatschef i Det Kriminalpræventive Råd
Mange aktører på kommunalt og statsligt niveau betyder, at unge skal opbygge tillid til mange forskellige mennesker. Og det kan mindske tilliden til systemet. Sådan fortæller Rune Kieran og Malik Siddique fra Gadefortællinger, der har været på kant med loven igennem hele deres ungdom.
Folketingsvalget er netop afgjort, og en ny regering venter i kulissen. Med torsdagens valgresultat peger pilen i retning af en i historisk perspektiv radikal forandring i Danmarks social- og retspolitik, når det kommer til børn og unge.
Blå bloks forandringer
De partier, der nu har flertal, har sammen beskrevet et ønske om denne forandring. En forandring, der betyder, at den kriminelle lavalder skal sænkes til 12 år. At der skal etableres en ungdomsdomstol for unge mellem 12 og 17 år. Og at der skal oprettes en ungdomskriminalforsorg under den eksisterende kriminalforsorgs vinger.
Man ønsker at få en stærk, koordinerende enhed til at håndtere kriminelle unge under 18 år. Den centrale statslige myndighed skal sikre, at de forløb, der bliver sat i værk over for de unge lovovertrædere ikke bliver præget af så mange opbrud og flytninger som i dag. De unge skal holdes fast i samme, faste forløb med ensartede regler og krav på samme institution. Og der skal være individuel behandling og undervisning under afsoningen.
Det Kriminalpræventive Råd kan ikke anbefale at sænke den kriminelle lavalder. Det er dog godt, at man forsøger at komme med nye elementer og tænke helhedsorienteret, så vi forhåbentlig kan fortsætte faldet i ungdomskriminaliteten.
Incitamenter for kommunerne
Man vil støtte kommunernes arbejde med et nyt rejsehold mod ungdomskriminalitet, styrke SSP-samarbejdet og sikre mere viden om børn og unges oplevelser med kriminalitet. Det er altså meningen, at en række opgaver stadig skal ligge hos kommunerne, og at de opgaver skal styrkes. Præcis hvor grænsen mellem stat og kommune skal gå, når børn begår kriminalitet, er endnu ikke helt klart.
Samtidig vil man sikre incitamenter for kommunerne, så de kan forbedre det kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er godt, hvis man kan sikre, at børn får de nødvendige sociale og kriminalpræventive tilbud på det rigtige tidspunkt uafhængig af pris, så vi undgår, at kommunerne tænker for meget i økonomi, når de konkrete tilbud bliver givet. På den anden side kan det blive endnu et eksempel på, at det ikke er den, der bestiller musikken, der betaler. Det er derfor vigtigt, at der bliver styret gennem positive incitamenter.
Kræver smidigt samspil
I lyset af de kommende forandringer er det afgørende, at der er et effektivt samspil mellem ungdomsdomstole, ungdomskriminalforsorg og kommunerne.
Det tværsektorielle samarbejde – fra politikken bag Christiansborgs tykke mure over i ministerierne til samarbejdet mellem stat, kommuner på lokalt niveau og helt ude i praksis – skal sikre sammenhængen, hvis de bebudede ændringer skal reducere kriminaliteten. Det samme gælder samarbejdet med civilsamfundet, der er en nødvendig ramme til at støtte børn og deres forældre, når forældrene ikke har de fornødne ressourcer.
Hurtighed og smidighed i det samspil er imidlertid en vanskelig udfordring, som den kommende regering bør vie sin opmærksomhed. Noget af det, der gør det svært, er forskellige perspektiver, virksomhedskulturer og organisatoriske rammer. Og udfordringen bliver højaktuel med en helt ny statslig spiller på banen med et betydeligt ansvar på området.
Vi i Det Kriminalpræventive Råd opfordrer til at bringe den relevante viden i spil, så forslaget bliver udmøntet klogt. Og vi påtager os gerne vores del af opgaven med at skabe den nødvendige sammenhæng. Vi ser frem til at høre mere om, hvordan samarbejdet skal formes i fremtiden.
Cepos: Pas på den stille dræber
Forsker: Åbenhed vil mindske politikerlede
