R: Bring uddannelsesdebatten tilbage på sporet
DEBAT: Uddannelsesdebatten har alt for længe handlet om alt andet, end det den burde dreje sig om: Kvalitet. Debatten skal tilbage på sporet, og meget gerne med ministeren som en aktiv deltager. Det mener Ida Auken (R).
Af Ida Auken (R)
Uddannelses- og forskningsordfører
Indtil for nylig havde universitetsdebatten et tydeligt fokus på kvalitet. Ledelser, studerende, politikere, eksperter og undervisere diskuterede ivrigt, hvordan kvaliteten kunne komme op, og de studerende få mest muligt ud af deres uddannelse. Sådan er det desværre ikke længere. I stedet handler det om besparelser, ministersager og en gang i mellem lidt om dannelse. Men at uddanne kandidater på højeste niveau kræver en løbende indsats. Ikke kun blandt studerende og undervisere på universiteterne, men også hos erhvervsliv og politikere. Derfor skal den brede kvalitetsdebat tilbage på sporet – helst med uddannelsesministeren som aktiv deltager.
De seneste års debat viste, at der er masser af dygtige studerende og gode undervisere på landets universiteter. Men det blev også tydeligt, at der er udfordringer, som ikke forsvinder, blot fordi man holder op med at tale om dem. Det drejer sig f.eks. om følgende:
Hvordan får vi endnu flere aktive, engagerede studerende?
Der er mange dygtige, engagerede og arbejdsomme studerende på landets universiteter. Men der findes også en gruppe, som har svært ved at udfylde studenterrollen, og som ikke får nok ud af deres uddannelse. Det er synd for de studerende, og det er en bet for det samfund, som investerer i deres uddannelse. Spørgsmålet er, hvad vi kan gøre for denne gruppe. Kan man f.eks. skabe et bedre match mellem studerende og uddannelser gennem prøver og samtaler? Kan man lave bedre introforløb? Eller måske få de unge til at overveje helt andre uddannelser?
Hvordan sikres pædagogisk udvikling?
Der er sket meget med universitetspædagogikken i de senere år, men det er stadig sandt, at pædagogikken ikke altid har de bedste vilkår, og at der findes undervisning, som ikke tager højde for den diverse studentergruppe, som i dag befolker universiteterne. Derfor bør det diskuteres, hvordan det pædagogiske niveau højnes. Efteruddannelse, videndeling og tydeligere krav til undervisningens kvalitet er oplagte muligheder.
Bred debatten ud
Hvilken rolle spiller ledelse?
Universitetets undervisningslokaler har traditionelt været ledelsesfrit område. Og stadig er det ofte sådan, at underviseren står alene med problemerne, ligesom de studerende er overladt til den enkelte underviser. Derfor skal man styrke dialogen mellem ledere, undervisere og studerende om kvalitet. Det kræver fælles engagement og en dialogisk ledelsesstil. Og det kræver, at den nære ledelse har ordentlige arbejdsvilkår.
Hvordan kan erhvervsliv og studier samarbejde?
Stort set alle fra politikere til fagforeninger og erhvervsliv har i de senere år understreget betydningen af studiejob som selve adgangsbilletten til arbejdsmarkedet. Og studiejob er utvivlsomt vigtige. Men hvor nogle studerende ikke har relevante studiejob, bruger andre studerende for meget tid på job og for lidt tid på studier. Derfor er det afgørende ikke bare at finde en god balance mellem job og studier, men også at blive bedre til at integrere jobbet i studierne. Hvordan kan man udnytte de studerende erhvervserfaring på uddannelserne, og i hvilket omfang er det muligt at få virksomhederne til at bidrage til uddannelsen?
Hvordan undgår vi, at universitetsdebatten bliver elitær?
Vigtige dele af debatten om undervisningskvalitet føres på møder og konferencer med deltagelse af ledelser, politikere, fagforeninger og organisationer. Debatten er interessant og vigtig, men studerende og undervisere, der har deres daglige gang i undervisningslokalerne, er ikke til stede. Det gør det svært for dem at påvirke diskussionen og tage erfaringer og viden med hjem. Derfor skal debatten bredes ud.
Ministeren må på banen
Hvordan skaber politikerne de bedste rammer for høj kvalitet?
Nogle vil sige, at kvaliteten får det bedst, hvis politikerne blander sig helt uden om. Men at blande sig uden om er også at fraskrive sig ansvaret – og det er politikerne, der sætter både de økonomiske og de lovgivningsmæssige rammer. Men en diskussion af kvaliteten må indbefatte, om disse rammer er ordentligt sat. Blander politikerne sig i for meget eller måske for lidt? Giver incitamenterne ordentlige muligheder for kvalitet? Findes der steder, hvor regler og dokumentationskrav kan forenkles og afbureaukratiseres?
De ovenstående spørgsmål er ikke nye. De er blevet diskuteret af både det kvalitetsudvalg, den tidligere regering nedsatte, og af det alternative kvalitetsudvalg, som førte en bred diskussion på de sociale medier. Diskussionen er også blevet ført i medierne, i undervisningslokaler, ministerier, erhvervsliv, interesseorganisationer, fredagsbarer og på ledelsesgange. Resultatet har været, at en række initiativer og ideer er blevet realiseret. Men debatten er ikke færdig, der skal følges op. Jeg håber, ministeren vil komme med på banen.
Dansk Erhverv: Forbrugerrådet svigter forbrugerne
Alternativet: Britisk EU-aftale kan være en farlig glidebane
