Putin udskifter forsvarsminister og giver ham ny rolle

Efter 12 år som forsvarsminister vil Vladimir Putin have Sergej Sjojgu erstattet. 

Vladimir Putin vil have udskiftet flere centrale poster. Blandt disse er Sergej Sjojgu, Ruslands forsvarsminister.

Det oplyser det russiske præsidentkontor søndag, skriver Reuters ifølge Ekstra Bladet. 

Den russiske præsident ønsker i stedet for Sjojgu, at landets vicepremierminister Andrej Belousov skal besidde posten som forsvarsminister.{{toplink}}

I modsætning til Sjojgu vil Belousov fungere som en civil - og ikke militær - forsvarsminister.

Den 68-årige Sergej Sjojgu har været forsvarsminister de sidste 12 år. Han skal i stedet være leder for det russiske sikkerhedsråd, som Putin er formand for.

Ud over at stå i spidsen for sikkerhedsrådet skal Sjojgu også have ansvaret for Ruslands militærindustrielle kompleks. {{toplink}}

Forrige artikel Matador-kvinder skal uddele kulturministerens ligestillingspris Matador-kvinder skal uddele kulturministerens ligestillingspris Næste artikel Energiselskabet Andel har valgt ny formand Energiselskabet Andel har valgt ny formand