Putin indsætter allieret som topchef i Carlsbergs afskårne russiske filial

Carlsberg meddelte i juni, at de havde solgt den russiske del af forretningen 'Baltika Breweries'. Nu har Putin indsat en tæt allieret som ny direktør.

Carlsberg meddelte i juni, at de havde solgt den russiske del af deres forretning 'Baltika Breweries' til en unavngiven køber. Og nu har de endegyldigt mistet kontrollen over virksomheden. 

70-årige Taimuraz Bolloev blev tirsdag indsat som direktør i Baltika Breweries. Det sker efter Vladimir Putin søndag underskrev et dekret. Det meddeler Financial Times. 

Taimuraz Bolloev har tidligere besiddet samme stilling i 1990'erne og indtil starten 2000'erne. Han har ifølge Financial Times en tæt relation til milliardærerne Jurij og Mikhail Kovaltjuk, der ifølge mediet er nogle af Putins nærmeste. De to brødre er i øjeblikket underlagt vestlige sanktioner. 

Bryggerigiganten Carlsberg har ifølge en selskabsmeddelelse onsdag meddelt, at de ingen indflydelse har haft på ændringen. 

"Ændringen i ledelsen er foretaget uden Carlsberg Groups viden eller godkendelse," lyder meddelelsen. 

Carlsberg trak sig ud af Rusland efter invasionen af Ukraine, og de har siden da forsøgt at sælge Baltika Breweries. 

{{toplink}}

Forrige artikel LA'er med dobbeltmandat trækker sig fra udvalgsposter efter fravær LA'er med dobbeltmandat trækker sig fra udvalgsposter efter fravær Næste artikel SF-profil vil være spidskandidat til EP-valget SF-profil vil være spidskandidat til EP-valget