LA'er med dobbeltmandat trækker sig fra udvalgsposter efter fravær

Lars Christian Brask trækker sig fra sine udvalgsposter i Roskilde Byråd, da han ikke finder det foreneligt med, at han også sidder i Folketinget. 

Lars-Christian Brask (LA) har, siden han blev valgt til Folketinget i oktober, haft dobbeltmandat for Liberal Alliance, hvor han også har siddet i byrådet i Roskilde. 

I Roskilde Byråd har han samtidig besiddet to udvalgsposter, som han nu trækker sig fra efter for meget fravær. Han fortsætter dog som byrådsmedlem. Det skriver han i et opslag på LinkedIn.

"Jeg har indset, at det selvfølgelig ikke er holdbart i længden at have en høj fraværsprocent. Jeg mener ikke, at jeg kan få fraværsprocenterne i udvalgsmøderne tilstrækkelig langt ned uden at sjofle folketingsarbejdet," skriver Lars-Christian Brask.

Han meddeler, at han overdrager sine udvalgsposter til Liberal Alliances andet byrådsmedlem i Roskilde, Lars Holst Kruse, efter sommerferien.

Lars-Christian Brask besidder udvalgsposter i Sundhed- og Omsorgsudvalget samt Beskæftigelses- og Socialudvalget. 

Han blev valgt ind i Roskilde Byråd første gang i 2017. 

{{toplink}}

Forrige artikel Vestagers nye chefrådgiver trækker sig efter hård kritik fra Macron Vestagers nye chefrådgiver trækker sig efter hård kritik fra Macron Næste artikel Putin indsætter allieret som topchef i Carlsbergs afskårne russiske filial Putin indsætter allieret som topchef i Carlsbergs afskårne russiske filial