Professorer: Scavenius har de rigtige ideer, men hendes parti er et dødfødt projekt
Theresa Scavenius' nye parti rammer skiven i sin problemanalyse af, at demokratiet er under pres. Det er dog af flere grunde op ad bakke for Grønne Demokrater, som ligner et godt skudt selvmål, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.
Det parlamentariske demokrati i Danmark skaber med sin proportionale valgform og lave spærregrænse et mangfoldigt og omskifteligt partisystem.
Nu melder endnu et nyt parti sig på banen.
Theresa Scavenius, som blev frosset ud af Alternativet, har nu stiftet partiet Grønne Demokrater og håber at samle underskrifter nok til at opstille til folketinget.
Selvom hendes problemanalyse rammer skiven, er det dog af flere grunde op ad bakke for det nye parti, som ligner et dødfødt projekt.
{{toplink}}
Demokratiet er under pres
Scavenius har ret i at demokratiet er under pres. Det gælder ikke kun i USA, hvor højrepopulister opildnet af Trump stormede kongressen og har planer om at afmontere det liberale demokrati, hvis de kommer til magten.
Begejstringen for det liberale demokrati er på retur i hele den vestlige verden, hvor valgdeltagelse og partimedlemskaber falder, og den politiske mistillid stiger.
Demokratiet er også udfordret i Danmark. Scavenius rammer plet, når hun anholder den parlamentariske lukkethedskultur, de ofte uigennemsigtige politiske processer, de stadigt mere topstyrede partier, regeringens forskansning bag en hær af pressetalsmænd, og manglen på inddragelse af relevant viden og samfundsmæssig ekspertise i lovgivningsprocessen.
Dertil kan lægges den nylige kritik af det opskruede tempo i lovgivningsarbejdet, den manglende interesse for resultaterne af nye lovgivning, manglende input fra relevante og berørte parter og trægheden i forhold til løsning af store komplekse samfundsproblemer som eksempelvis klimakrisen.
Der er imidlertid ikke så meget nyt i disse kritikpunkter.
Tidligere skatteminister Karsten Lauritzen og nuværende Skatteminister Jeppe Bruus skrev for nogle år siden en række kronikker, hvor de i tråd med Scavenius kritiserede de menige folketingsmedlemmer manglende politiske indflydelse.
Det gør dog ikke kritikken mindre rigtig og relevant. Problemet er bare at man ikke kan stifte et parti baseret på ønsket om at ændre den politiske arbejdsform i folketinget.
Det er på ingen måde en folkesag, og reform af den politisk og demokratiske arbejdsform kan alene ske gennem et tværpolitisk samarbejde, og en fortsættelse af de seminarer og diskussioner som folketinget selv iværksatte for et par år siden under ledelse af præsidiet.
Ny parlamentarisk strategi
Ligesom Alternativet i sin tid ønskede sig og eksperimenterede med, slår Scavenius til lyd for en ny ’parlamentarisk strategi’.
Grønne Demokratier vil ikke deltage i lukkede forligskredsforhandlinger, og eventuelt kommende folketingsmedlemmer skal stemme helt uden partidisciplin og alene ud fra deres egen overbevisning, som jo faktisk også er deres grundlovssikrede ret.
{{toplink}}
Det lyder umiddelbart som godt skudte selvmål.
Hvis man ikke deltager i forhandlinger om politiske forlig med de andre partier, sætter man sig fuldstændig uden for politisk indflydelse.
Og hvis et partis folketingsmedlemmer stemmer som vinden blæser, vil vælgerne have grumme svært ved at se, hvad de får hvis de sætter kryds ved partilisten, sådan som de fleste vælgere gør.
Langt fra en ledig mærkesag
Scavenius har en pointe, når hun gerne vil koble den grønne omstilling med et større demokratisk engagement.
Løsningen af klimakrisen er for vigtig til, at den kan overlades til toppolitikere, teknokrater og lobbyorganisationer, og hvis folketinget og befolkningen ikke er med til at skabe de nye løsninger, vil der være en stor risiko for polarisering af den politiske debat og voksende folkelige protester, ligesom vi har set det i Frankrig med de gule veste.
Problemet er bare at en lang række partier allerede hævder at eje den grønne dagsorden.
Det er langt fra en ledig mærkesag, som man kan bygge et nyt parti op omkring. Selv det folkelige engagement i klimakampen er der andre partier, såsom SF og Alternativet, der allerede hepper på.
Meningsmålingerne viser en nedadgående trend for Alternativet, og på den baggrund er der ikke store chancer for, at et nyt parti, der gentager Alternativets oprindelige mærkesager om politisk og demokratisk fornyelse og grøn omstilling, overlever.
Der er dårligt nok plads til Alternativet, og slet ikke til Alternativet 2.0.
{{toplink}}
3F og SF: Kommunerne skal ikke have mere ukontrolleret magt over de ledige
Ung næstformand: Jeg møder ingen unge, der tror, de kan arbejde som 75-årige
