Professor tildeles millionbeløb til projekt om grøn omstilling
Lars Buur, professor i politisk økonomi og udvikling ved Roskilde Universitet, modtager seks millioner kroner til et nyt forskningsprojekt, der undersøger et kernedilemma ved den grønne omstilling.
Professor i politisk økonomi og udvikling ved Roskilde Universitet Lars Buur har fået en bevilling til projektet Value Creation in Critical Raw Mineral and Green Energy Transition projects.
Lars Buur skal, gennem fire cases i Grønland og Sydafrika, udforske de konflikter, som kan opstå i forbindelse med investeringerne i grøn energi og udvinding af mineraler.
I projektet undersøger Lars Buur hvorfor og af hvem social og kommerciel værdi defineres og fordeles i store grønne omstillingsprojekter, for at få en bedre teoretisk forståelse af værdiskabelse og fordeling i grønne omstillingsinvesteringer.
Udover Lars Buurs forskningsprojekt, har Danmarks Frie Forskningsfond har valgt at støtte tre forskningsprojekter fra Roskilde Universitet med hver cirka seks millioner kroner.
Alle forskerne kommer fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv men studerer forskellige fagområder.
{{toplink}}