Professor: Med et ja kan vi vælge frit
DEBAT: En tilvalgsordning er en fordel for dem, der skal bruge civilretten på tværs af grænserne. Det gælder blandt andet i forbindelse med skilsmisser og konkurser, skriver professor Peter Arnt Nielsen, medlem af Advokatrådets Procesretsudvalg.
Af Peter Arnt Nielsen
Professor ved CBS og medlem af Advokatrådets Procesretsudvalg
Forestil dig et selskab på en restaurant. Gæsterne har bestilt den helt store menu, og alle skal have de samme retter. Kun to i selskabet har fået en særordning, så de kan nøjes med de retter, de kan lide. Og en enkelt har valgt at blive helt uden for restauranten. Han får kun de rester, de andre måtte sende ud til ham.
Hvis et flertal af vælgerne 3. december siger ja til at ændre forbeholdet til en tilvalgsordning efter britisk og irsk forbillede, går vi fra at være den, der står udenfor og må tage imod resterne, til at blive den tredje gæst, der kan vælge frit.
Som bekendt blev retsforbeholdet i sin tid indført for at imødekomme det flertal, der stemte nej til Maastricht-Traktaten i 1992. Det var antagelsen, at dette flertal frygtede, at Danmark overlod for meget magt til EU. Om holdningen til dét har ændret sig siden, vil vise sig ved den kommende folkeafstemning.
Praktiske fordele ved civilretten
Men uanset hvad vælgernes holdning til en eventuel dansk suverænitetsafgivelse er, er det svært at komme uden om, at en ændring af retsforbeholdet til en tilvalgsordning vil være en stor fordel for dem, der faktisk skal bruge civilretten på tværs af grænserne. Det civilretlige samarbejde er nemlig utroligt effektivt og praktisk.
Der foreligger nu 16 civilretlige retsakter. De to af dem anbefaler partierne bag folkeafstemningen, at Danmark fravælger. De øvrige anbefaler partierne, at Danmark tilvælger, hvis det bliver et ja til tilvalgsordningen. Et ja vil også give muligheden for fra sag til sag at tilvælge nye retsakter.
Blandt de 14 retsakter er der nogle, som i høj grad vil være relevante for virksomheder og borgere. Det gælder blandt andet konkursforordningen, som regulerer, hvilket lands domstole der skal behandle et internationalt konkursbo, og sikrer, at konkursen bliver anerkendt i de andre lande.
Et andet eksempel er mæglingsdirektivet. Det forpligter medlemsstaterne til at indføje regler om mægling i national ret. Mægling er en rigtig god måde at få afgjort sager på, uden at man behøver gå til domstolene. I Danmark er det, bortset fra retsmægling, ulovreguleret. Retsmægling kræver, at man først har anlagt en sag og betalt retsafgiften. Og så er man jo næsten lige vidt.
Også Rom I- og Rom II-forordningerne ligger og venter, hvis de danske vælgere ændrer retsforbeholdet til en tilvalgsordning. De to forordninger regulerer, hvilket lands regler der gælder for internationale kontrakter og i erstatningssager.
Retsforbehold komplicerer skilsmisser
Endvidere kører Bruxelles 2A-forordningen om skilsmisser og forældremyndighed uden om Danmark på grund af retsforbeholdet. Det gør skilsmissesager mellem en borger i Danmark og i et andet EU-land væsentligt mere komplicerede, end hvis Danmark tilvælger Bruxelles 2A-forordningen.
Bruxelles 2A-fordningen er også et eksempel på, at Danmark har fået nej til at indgå en parallelaftale. Men spørgsmålet er også, om det er en god løsning at satse på flere parallelaftaler til at løse op for nogle af de vanskeligheder, forbeholdet giver. EU har afvist dette. Hertil kommer, at sådanne aftaler er tidskrævende, komplekse og ikke fremmer gennemskueligheden af lovgivningen. Og så er EU jo også udvidet fra 15 til 28 medlemslande, siden vi fik forbeholdet. Det gør det heller ikke nemmere.
Note: Advokatsamfundet er politisk set neutral i forhold til folkeafstemningen om omdannelsen af retsforbeholdet til en tilvalgsordning og har derfor fokus på borgernes retssikkerhed med hensyn til de retsakter, som indgår i tilvalgsordningen.
Cevea: Kontanthjælpsloft skaber fattigdom
Dansk Metal: Fire gode grunde til at stemme ja
