Produktivitetskommissionen: Ungdomsuddannelserne skal gentænkes
KOMMISSION: Kvaliteten halter på ungdomsuddannelserne, og derfor er der brug for et eftersyn af både de gymnasiale og de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser. Det mener Produktivitetskommissionen, som tirsdag offentliggjorde sin analyse af uddannelsessystemet.
Der er brug for et gennemgribende eftersyn af alle ungdomsuddannelserne, hvis man skal sikre, at de også fremover kan leve op til de krav, som arbejdsmarkedet og de videregående uddannelser efterspørger.
Det mener Produktivitetskommissionen, som tirsdag offentliggjorde sin analyse af det danske uddannelsessystem.
Ifølge kommissionen er der i dag alt for mange unge, som vælger det almene gymnasium frem for de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser.
Det skyldes blandt andet de problemer, som erhvervsuddannelserne døjer med, og derfor bakker kommissionen op om den reform af sektoren, som undervisningsminister Christine Antorini (S) lige nu er ved at forhandle på plads.
Eftersyn af gymnasiereform
Men EUD-reformen kan ikke stå alene, og derfor er der brug for at gentænke hele ungdomsuddannelsesområdet, lyder det i analysen.
“Det kan fx overvejes, om det faglige niveau skal være højere, så det giver et mere solidt fundament for at læse videre på fx universitetet eller på læreruddannelsen. Eller det kan være, der er behov for at ændre fagsammensætningen, så flere får et adgangsgivende niveau i matematik og naturvidenskabelige fag,” står der.
Produktivitetskommissionen foreslår derfor, at man foretager et kritisk eftersyn af den gymnasiereform, som trådte i kraft i 2005.
Ifølge kommissionen kan reformen nemlig have været med til at sænke det faglige niveau på det almene gymnasium, og det er et problem, når eleverne skal læse videre.
Derfor bør man undersøge, om reformen har gjort det lettere at få en studentereksamen, mener kommissionen.
Problematisk taxametersystem
Derudover bliver der efterlyst et bedre samspil mellem de forskellige ungdomsuddannelser.
Alt for mange unge tager ifølge kommissionen to ungdomsuddannelser, og det er dyrt for samfundet.
“Man kan også overveje at udviske adskillelsen mellem erhvervsskoler og det almene gymnasium. Indførelsen af EUX på erhvervsskolerne er et skridt i den retning, men man kunne gå endnu længere og fx integrere de to institutionstyper under samme tag,” står der i analysen.
Produktivitetskommissionen kritiserer i den forbindelse det nuværende taxametersystem. Det fungerer ikke hensigtsmæssigt, lyder det.
“Taxametersystemet udløser et tilskud for hver elev på uddannelsen. Det kan give institutionerne en tilskyndelse til at sænke det faglige niveau for at mindske frafald og gøre uddannelserne attraktive for unge med mindre gode faglige forudsætninger,” lyder det i analysen, hvor den nuværende styringsform på området også får kritiske ord med på vejen.
“Det faktum, at institutionerne ofte er selvejende, kan føre til en uhensigtsmæssig konkurrence mellem gymnasier og erhvervsskoler, som kan forhindre et bedre samspil mellem de to typer uddannelsesinstitutioner,” står der.
Følg op på folkeskolereformen
Ud over ungdomsuddannelserne har Produktivitetskommissionen også set nærmere på folkeskolen og de videregående uddannelser.
Ifølge analysen er det problematisk, at danske skoleelever klarer det relativt skidt i internationale sammenligninger, og at 17 procent af en årgang ikke består folkeskolens afgangseksamen i dansk og matematik. Derfor bakker kommissionen op om folkeskolereformen, som træder delvist i kraft i august 2014.
"Reformen indeholder i Produktivitetskommissionens øjne en række gode tiltag. Kommissionen finder det dog vigtigt, at man så hurtigt, som erfaringsopsamlingen gør det muligt, evaluerer, om reformen lever op til sine målsætninger," står der i analysen.
Produktivitetskommissionen anbefaler også, at man undersøger, om man kan gøre mere for at styrke børnenes læring i dagtilbuddene.
Derudover mener kommissionen, at man skal skærpe kravene til fremtidens lærere. Man skal blandt andet skærpe karakterkravene for at komme ind på den nye læreruddannelse, står der i analysen.
Samtidig mener Produktivitetskommissionen, at man skal åbne for alternative læreruddannelser:
"Herunder kan det overvejes at give universiteterne lov til at tilbyde en kandidatuddannelse som folkeskolelærer, der giver undervisningskompetence i de fag, studerende har læst på deres bacheloruddannelse."
GGGI-redegørelse: Tre embedsmænd skal forhøres
18. december: Rosa Lund
