Pride i København: Hvad gør EU, når Ungarn og Polen diskriminerer seksuelle minoriteter?

EU-lande kritiserer Ungarn og Polen, når de tager beslutninger, der diskriminerer LGBT+-personer. Men er der handling bag kritikken? Hør med i dagens Ajour.

Der er Pride-festival i København, og i den anledning tager vi en status på EU's kamp mod diskrimination af seksuelle minoriteter.

Tidligere i år indførte Ungarn et nyt kontroversielt forbud mod at portrættere homo- og transseksualitet foran børn og unge, og i Polen har man indført LGBT-fri zoner.

Det har resulteret i stærk kritik fra flere EU-regeringsledere, og i sommerferien indledte EU-Kommissionen traktatkrænkelsessager mod Ungarn og Polen på den baggrund.

Men kunne EU gøre mere for at forhindre landene i at diskriminere, når rettigheder til mindretal er en del af EU's værdigrundlag? Det svarer Altingets EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, på i dagens Ajour, hvor hun også vurderer, hvad det kan betyde for landenes medlemsskab i EU.

 

 

 

 

Denne udsendelse er medfinansieret af EU igennem Europa Parlamentets støtteprogram for kommunikation. Europa Parlamentet har ingen indflydelse på udsendelsen og kan ikke stilles til ansvar for information eller meninger ytret i udsendelsen.

Forrige artikel Efter krigen i Afghanistan: Kan dansk sikkerhedspolitik fortsætte med at læne sig op ad USA? Efter krigen i Afghanistan: Kan dansk sikkerhedspolitik fortsætte med at læne sig op ad USA? Næste artikel Kom med bag facaden til møderne i Socialdemokratiets erhvervsklub Kom med bag facaden til møderne i Socialdemokratiets erhvervsklub