Ældreministerens pressechef stopper: "Rammerne i jobbet har ændret sig"

Efter ti måneder på posten stopper pressechef for ældreminister Mette Kierkgaard.

Pressechef for ældreminister Mette Kierkgaard, Søren Hanghøj Kristensen, har valgt at fratræde sin stilling. 

Det skriver han i et opslag på LinkedIn. {{toplink}}

"Rammerne i jobbet som pressechef for ældreministeren har ændret sig. Derfor er vi blevet enige om at gå hver til sit," skriver han og tilføjer:

"Jeg har lært meget i min tid på Holmens Kanal, som jeg ikke ville have været foruden. Fagligt og menneskeligt - og om mig selv som både leder og medarbejder.!

Han melder sin afsked blot én dag efter, at regeringen præsenterede sin længe ventede ældrereform. Han har haft stillingen i ti måneder.

"Der har været både med-, mod- og sidevind undervejs. I en hektisk periode. Men hele vejen igennem har jeg været begunstiget af nogle fantastiske medarbejdere og kolleger i et helt særligt kontor. Dem skylder jeg alverden," skriver han. 

Søren Hanghøj Kristensen har tidligere været redaktions- og sportschef på BT samt været radiovært på Radio24syv. {{toplink}}

 

Forrige artikel Moderaterne finder barselsvikar for undervisningsordfører Moderaterne finder barselsvikar for undervisningsordfører Næste artikel Bestyrelsesformand i TV 2 Danmark stopper Bestyrelsesformand i TV 2 Danmark stopper