Positiv modtagelse af Dansk Landbrugs miljøplan
GRØN VÆKST: Politikere fra både højre og venstre ser positivt på de forslag til et mere miljøvenligt landbrug, som Dansk Landbrug netop har fremlagt.
Både Socialdemokraterne og de borgerlige regeringspartier er positivt indstillede over for Dansk Landbrugs forslag til et mere miljøvenligt landbrug i fremtiden.
Udspillet, som interesseorganisationen netop har fremlagt, indeholder bl.a. forslag til at udtage op mod 50.000 hektar af den mest sårbare jord af almindelig drift til fordel for mere produktion på de robuste jorde, at omlægge dele af produktionen til produktion af biomasse, og til bedre udnyttelse af restprodukter som gylle og anden husdyrgødning.
Det er en tankegang, som Socialdemokraternes fødevareordfører Bjarne Laustsen ser store muligheder i:
"Hvis landbrugets udspil er velment, så vil jeg strække meget langt. Vi vil jo alle sammen gerne have en stor landbrugsproduktion, og hvis landmændene er i stand til at gøre noget, hvor påvirkningen af miljøet bliver mindre, samtidig med at produktionen kan øges, er der efter min mening ingen øvre grænse for, hvor meget landmændene kan producere," siger han.
Ønsker økonomisk kompensation
Dansk Landbrug ønsker dog til gengæld også økonomisk kompensation til de landmænd, der bidrager til den mere miljøvenlige dyrkning.
Specifikt vil landmændene gerne have reglerne for at differentiere dyrkningen gjort mere fleksible for de enkelte bedrifter, så det bliver muligt at flytte kvælstof fra de sårbare til de robuste jorde, ligesom Dansk Landbrug også foreslår støtteordningerne til de såkaldt miljøvenlige jordbrug (MVJ-ordningerne) gjort mere smidige.
Samtidig vil Dansk Landbrug have sat afgiften for forbrænding af husdyrgødning ned, et økonomisk incitament til at producere mere biogas fra gylle, og rentable afregningspriser for biomasse som pil, halm og slæt.
Venstres fødevareordfører Tina Nedergaard ser muligheder i at bruge EU-midlerne som incitament for landmændene:
"Landbruget skal selvfølgelig have credit for det, hvis de f.eks. nedsætter deres udslip af CO2, og vi må se på, om landdistriktsmidlerne i et eller andet omfang kan bruges til det. Derudover har Skatteministeriet i øvrigt også allerede arbejdet på at se på at lave et afgiftssystem, hvor det bedre kan svare sig at bruge affaldsstoffer til miljørigtig energi," siger Tina Nedergaard.
Venstre er derudover også åben over for etableringsstøtte til landmænd, der lægger om til dyrkning af produkter, der kan bruges til biobrændsel.
S stiller krav til landbruget
Bjarne Laustsen mener også, EU's muligheder for landdistriktsstøtte skal udnyttes til formålet - men kritiserer regeringen for netop ikke at have hentet ekstra penge hjem fra landdistriktsprogrammet i 2009, selv om der var mulighed for det. Samtidig stiller han også krav til landbruget, der skal opfyldes som gengæld for støtten:
"Det er en skandale, at erhvervet har forsket så lidt i biogasanlæg og i at få miljøbelastningen fra landbruget minimeret i de år, hvor svineproduktionen er gået godt. De har været langt mere interesserede i at køre svin ud af landet i stedet for at investere i fremtiden. Erhvervet må i fremtiden sørge for, at væksten i landbruget sikrer så meget dansk arbejdskraft som muligt, og der skal i langt højere grad tænkes på dyrenes velfærd," siger han.
K: Produktionen status quo
De Konservatives miljøordfører Per Ørum Jørgensen er også i udgangspunktet positiv over for landbrugets udspil:
"Det er et konstruktivt udspil, og jeg hæfter mig især meget ved energidelen. Det er livsbekræftende at høre, at landbruget er klar over, at det er der, meget af deres fremtid ligger," siger Per Ørum Jørgensen, der dog ikke er enig i hverken Socialdemokraternes eller Venstres visioner om en markant højere landbrugsproduktion:
"Vi har en ambition om, at vi skal have mere natur, men at man så måske kan gøre noget mere på de mere robuste jorde. Det vil betyde, at arealerne bliver mindre, men produktionen status quo," siger han.
Regeringens oplæg til en strategi for Grøn Vækst kommer i løbet af foråret, og derefter indledes de politiske forhandlinger.
Oppositionen: Hvad med arbejdsmarkedet, Fogh?
