Populær stemmesluger er ny KL-formand for sundhed og ældre

29-årige Christina Krzyrosiak Hansen er valgt som ny formand for Sundheds- og Ældreudvalget i KL.

Det bliver Holbæk-borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S), der fremover skal stå i spidsen for sundheds- og ældreområdet i KL. Det står klart, efter KL’s nye bestyrelse torsdag konstituerede sig på Kommunalpolitisk Topmøde i Aalborg. 

Christina Krzyrosiak Hansen vandt som kun 24-årig kommunalvalget i Holbæk i 2017 og blev Danmarks yngste borgmester, og ved det seneste valg i november 2021 stemte næsten halvdelen af kommunens vælgere personligt på hende. 

Hun er opvokset i Holbæk og har været medlem af kommunalbestyrelsen siden 2013 og har en bachelor i sociologi fra Københavns Universitet. 

Afløser Jette Skive

Christina Krzyrosiak Hansen afløser Jette Skive (DF) på posten som formand for Sundhedsudvalget. Næstformand bliver Gentoftes relativt nye borgmester, Michael Fenger (K).

Ulrik Wilbek (V) fra Viborg fortsætter som socialudvalgsformand, hvor han får Silkeborgs nye borgmester, Helle Gade (S), med som næstformand.

Se hele KL's nye bestyrelse og alle udvalgsformænd her.

Forrige artikel Svensk eks-statsminister udnævnes som formand for internationalt fredsforskningsinstitut Svensk eks-statsminister udnævnes som formand for internationalt fredsforskningsinstitut Næste artikel Heidi Wang overtager borgmesters plads i Københavns Borgerrepræsentation Heidi Wang overtager borgmesters plads i Københavns Borgerrepræsentation