Polsk mand dømt for overfald på Mette Frederiksen

Den 39-årige polske mand, der i juni slog statsminister Mette Frederiksen på gaden i København, har nu fået sin dom. 

Den polske mand, der 7. juni begik et overfald mod statsminister Mette Frederiksen (S) på Kultorvet i København, er blevet idømt fire måneders ubetinget fængsel og seks års udvisning af Danmark. 

Det er onsdag blevet afgjort i Københavns Byret.

Retten har fundet tiltalte skyldig i at have givet statsministeren "et slag med knyttet hånd på højre overarm, hvorved statsministeren blev skubbet ud af kurs", uddybede dommeren i domsafsigelsen ifølge DR.

Der er tale om vold mod tjenestemand i funktion, fremgår det af dommen.

"Vi har lagt vægt på tingenes karakter og grovhed, og at den udøvede vold mod statsministeren blev begået i dennes fritid," lød forklaringen ifølge DR.

Den polske mand blev desuden også dømt for at have fusket med pant i supermarkederne Netto og Lidl samt blufærdighedskrænkelse af piger og unge kvinder i København.

Den tiltaltes forsvarer oplyser, at dommen ikke ankes.

{{toplink}}

Forrige artikel V-profil vil have lov til at skyde sæler, ulve og skarver V-profil vil have lov til at skyde sæler, ulve og skarver Næste artikel Vejdirektoratet vinker farvel til kinesisk kameraudstyr for at styrke cybersikkerheden Vejdirektoratet vinker farvel til kinesisk kameraudstyr for at styrke cybersikkerheden