Politikere arrangerer mindehøjtidelighed

TERROR: Alle partierne i Københavns Borgerrepræsentation står bag en mindehøjtidelighed ved Krudttønden mandag aften. 

Mandag aften klokken 20 arrangerer københavnske politikere en mindehøjtidelighed ved Krudttønden, hvor en mand blev dræbt og tre såret i et skudattentat lørdag aften. 

"Vi mødes foran Krudttønden til en stille mindehøjtidelighed for offeret og de sårede, for det forfærdlige attentat på ytringsfriheden. Vi står sammen på tværs af politiske skel for at værne om ytringsfriheden og det frie ord," skriver medlem af borgerrepræsentationen Lars Aslan Rasmussen (S). 

Han oplyser, at der vil være taler og musik, og at samtlige politiske partier i Københavns borgerrepræsentation står bag arrangementet. 

Forrige artikel Thorning: Alt tyder på terrorhandling Thorning: Alt tyder på terrorhandling Næste artikel En politisk topembedsmand vender hjem fra Bruxelles En politisk topembedsmand vender hjem fra Bruxelles