Politiet dropper sag mod Kristian Pihl

Politiet indstiller efterforskningen i sag om overtrædelse af partistøtteloven. 

Kristian Pihl Lorentzen (V) går fri af anklager om at have overtrådt partistøtteloven ved at undlade at oplyse om støtte modtaget i forbindelse med valgkampen i 2011.

Det skriver Midt- og Vestjyllands politi i en pressemeddelelse.

Politiet og anklagemyndigheden har valgt at stoppe efterforskningen, fordi sagen var forældet 1. februar 2014.

Midt- og Vestjyllands politi modtog anmeldelsen af Kristian Pihl Lorentzen i december, efter flere medier havde skrevet om Venstrepolitikeren.

I pressemeddelelsen fra politiet gør anklagemyndigheden det klart, at det havde været partiorganisationen og ikke Kristian Pihl Lorentzen selv, der skulle have været straffet, hvis der var kommet en afgørelse om ulovlige forhold i sagen.

På Kristian Pihl Lorentzens egen hjemmeside, skriver han, at han glæder sig over, at sagen er afsluttet.

Forrige artikel Klummer: Jarl Cordua er ny skribent på Altinget Næste artikel Professor Bente Klarlund får medhold i retssag