Plan- og Landdistriktsstyrelsen finder direktør hos Miljøministeriet

Christian Vind bliver ny direktør i Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har valgt Christian Vind som deres nye direktør.

Det skriver styrelsen på deres hjemmeside.

Den nye direktør kommer fra en stilling som afdelingschef i Miljøministeriet, hvor han også har været tidligere konstitueret departementschef. Han overtager direktørstillingen fra Sigmund Lubanski, der er rykket til Slots- og Kulturstyrelsen

"Jeg ser frem til samarbejdet, og arbejdet med de centrale rammer for den fysiske planlægning i hele landet. Sammen skal vi løfte vigtige samfundsopgaver, på tværs af udbygningen af vedvarende energi og sikringen af sammenhængen mellem land og by,” skriver Christian Vind om det kommende arbejde i styrelsen.

Han tiltræder den nye stilling 1. marts.

Forrige artikel Færdselsstyrelsen finder vicedirektør for transport, køretøjer og klima Næste artikel Ringsted får ny borgmester Ringsted får ny borgmester