Pia Olsen Dyhr: Et neutralt Ukraine kan måske blive landingsbanen

18 milliarder kroner mere om året til forsvaret er ikke lige det, man normalt forbinder med et parti som SF, der gik til valg på bløde emner som minimumsnormeringer, bedre sundhed og grøn omstilling.

Men intet er, som det plejer at være i disse uger på Christiansborg, hvor sikkerhedspolitikken er kommet ud af sin årtier lange dvale. Ikke siden atomvalget i 1988 har forsvar og sikkerhed spillet en så dominerende rolle på den politiske dagsorden. Det har også påvirket et parti som SF, der holder landsmøde i næste weekend.

”Jeg havde aldrig troet, vi skulle tilbage til det, vi oplevede under den kolde krig, men sådan er det efter Putins invasion. Det danske forsvar er ikke rustet til den situation, hverken når det gælder cybersikkerhed eller det arktiske område,” siger SF-formand Pia Olsen Dyhr.

SF-formanden erkender, at partiets ja til drastisk øgede forsvarsudgifter og en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet ikke kun er resultat af ændrede ydre omstændigheder:

”SF har også forandret sig. Vi var en del af fredsbevægelserne i 70’erne, men de sidste ti år har vi deltaget i to forsvarsforlig og været parate til at øge midlerne til forsvaret.”

Men hvorfor er det nødvendigt at øge forsvarsbudgettet, når Nato allerede i dag er langt stærkere end Rusland?

”Det er rigtigt, at Nato er stærkere. Jeg tror, at Nato bruger fire gange så meget som Ruslands budget. Men med den America-first-linje Trump lagde – og som Biden overtog – er der sandsynlighed for, at USA på et tidspunkt trækker tropperne hjem fra Europa. Så for Europa som sådan er der behov for at øge forsvarsbudgetterne.”

Atomtruslen
Under den kolde krig stod Nato over for en meget farligere fjende i form af et samlet Sovjetunionen med støtte fra alle de østeuropæiske lande i Warszawa-pagten, og dengang gik I ind for nedrustning. I dag går I ind for oprustning over for et amputeret Rusland. Hvordan hænger det sammen rent logisk?

”Hmm, det er faktisk et godt spørgsmål. SF’s historiske position var en følge af Sovjets invasion af Ungarn i 1956, og dengang var SF meget optaget af at stå uafhængig af båden Vesten og Østen. Men verden har forandret sig, og lige nu handler det om Danmarks territoriale forsvar. Det har vi en forpligtelse til at være med til at sikre.” 

Mener du, Rusland er en trussel mod dansk territorium?

”Nej, ikke lige nu, hvor de har travlt i Ukraine. Men Danmark har jo søgrænse til Rusland, og efter 2. Verdenskrig var Bornholm besat af Rusland. Ser vi op til det nordlige område og arktis, så er det et af de områder, hvor der bliver oprustet allermest."

Men tror du, Rusland overhovedet ville overveje at besætte Bornholm eller dele af dansk territorium i arktis?

”Næ, jeg tror Putin tænker meget på det storrussiske rige, og at det er det, han gerne vil tilbage til. Men udover vi skal beskytte vores egne grænser, handler det også om at beskytte Europas grænser, ikke mindst i forhold til de østeuropæiske og baltiske lande.”

Fører Natos oprustning ikke bare til en oprustningsspiral, der gør Putin endnu mere paranoid og risikoen for en atomkrig større?

”Det er derfor, Nato ikke går ind i krigen. Ukraine er ikke et Nato-land, og måske er landingsbanen på et tidspunkt, at Ukraine bliver neutralt ligesom Sverige og Finland. Men lige nu kan vi ikke efterlade Ukraine, det vil være at svigte dem."

Forsvar kontra velfærd
Det ligger i aftalen mellem de fem partier, at de 18. mia. ekstra til forsvaret til skal lånefinansieres, så Danmark fremover kan køre med underskud på en hel procent af BNP i stedet for en halv procent. Dermed undgår man nedskæringer på kort. Spørgsmålet er så, hvad der sker med velfærden på længere sigt.

Du har sagt, at de højere forsvarsudgifter ikke kommer ikke til at koste velfærd. Hvor ved du det fra?

”Jeg siger ikke, det bliver nemt. Men hvis vi ser ind i fremskrivninger, så er der også plads til en velfærdslov, hvor udgifterne følger demografien. Hvis dansk økonomi udvikler sig som forudsagt, så bliver vi ikke ramt på velfærden.”

”Hvis økonomien af en eller anden grund bliver dårligere, vil SF kæmpe for, at det ikke går ud over velfærden. Så vil vi hellere indføre en forsvarsskat.”

De 18 mia. ekstra, der nu går til forsvaret, kunne vel også være brugt til flere penge til sygeplejerskerne eller bedre normeringer i daginstitutionerne?

”Nej, for det er der ikke et flertal for på Christiansborg. Vi har længe kæmpet for, at man skulle ændre budgetloven, men det var der vist ikke andre end SF og Enhedslisten, der gik ind for. Vi var det eneste parti i de her forhandlinger, der var optaget af at se på budgetloven, og nu har vi fået både Venstre, Konservative, Radikale og Socialdemokratiet med på det.”

Den budgetfinte, man laver nu, havde mange jo regnet med skulle bruges for at finansiere den grønne omstilling. Hvor skal de penge nu komme fra?

”Vi har tidligere foreslået, at Danmark laver en klimafond af de penge, der hvert år er i overskud på statens finanser. De fleste år er det et stort milliardbeløb, og hvis vi bare sætter nogle af de penge af til den grønne omstilling, så har vi faktisk pengene til det.” 

”SF er heller ikke bange for at skrue på skatten. Vi lægger ikke op til vild skat på arbejdsindkomst, men vi har tidligere foreslået en klimaskat, og vi er villige til at kigge på en forsvarsskat. Og så er vi på linje med nationalbanken også med på at sænke rentefradraget.”

America first
Et andet markant element i aftalen mellem de fem partier handler om det forsvarsforbehold, SF fik indført for 30 år siden. Nu skal det til afstemning, og SF anbefaler på linje med de andre aftalepartier at fjerne forsvarsforbeholdet.

Men det er ikke et nyt standpunkt, understreger Pia Olsen Dyhr:

”Det har SF faktisk ment i mange år. Vi vedtog det på landsmødet i 2005, jeg ved det, for det var mit eget forslag. Holger (K. Nielsen) lavede faktisk et interview helt tilbage i 2003, hvor han sagde, at vi skulle droppe forsvarsforbeholdet. Det var et resultat af, at verden havde forandret sig, siden vi fik forbeholdene,” siger SF-formanden.

Hun peger på en hel række forhold, der siden starten af 90’erne har ændret resultatet af ligningen for SF:

”Da SF fik indført forsvarsforbeholdet, talte man om Vestunionen og en EU-hær under fransk ledelse. Det sagde vi meget klart nej til. Men Vestunionen blev nedlagt i 1999, Frankrig meldte sig ind i Natos militære samarbejde, og så kunne et forsvarssamarbejde i EU udvikle sig til en europæisk søjle i Nato-samarbejdet.”   

”Det så vi et eksempel på, da Nato tog hjem fra borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien,. Det var tropper fra EU-lande, der blev der for at fortsætte arbejdet, og der er ingen tvivl om, at borgerkrigen i Jugoslavien påvirkede SF’s syn på sagen.”

”Dertil kommer, at USA’s tendenser til America First gør det endnu mere present med en EU-søjle i Nato.”

Mette Frederiksen har flere gange udtalt, at forsvarsforbeholdet ikke i praksis har været en hindring for noget som helst. Hvorfor skal det så fjernes?

"Fordi det er en god ide at være med til at diskutere, hvilke aktioner vi skal være med i – og hvordan de skal foregå.”

”Det er Danmark afskåret fra i dag, og så kan vi bagefter få lov til at tilslutte os bilateralt uden at have haft nogen indflydelse på aktionen. Det synes jeg er utilfredsstillende.”

Tradition for uenighed
Mette Frederiksen har også sagt, at afskaffelse af forbeholdet primært skal ses som et signal om, at Danmark er fuldt med i sikkerhedspolitikken. Er du enig?

”Det er ikke min argumentation," siger SF-formanden med eftertryk.

”Danmark har aktivt deltaget i en ulovlig krig i Irak, en krig i Afghanistan, hvor vi blev der for længe og bombningen af Libyen i 2011, der også var problematisk. Vi har været utrolig aktivistiske. Så på den måde kan man ikke sætte spørgsmålstegn ved, om Danmark er fuldt med.”

”Men som sagt: Vi har ikke deltaget i beslutningerne forud . Vi er med i beslutningerne i Nato, men ikke i EU, og jeg tror, vi kommer til at opleve et helt andet tempo på det spor nu på grund af det, der er sket i Ukraine.”

Hvis vi tager den samlede forsvarspakke, er du så helt sikker på, at SF’s vælgerkorps er med på den?

"Jeg kan i hvert fald konstatere, at både vores folketingsgruppe og landsledelse bakker op om det her. Jeg møder også stor forståelse for styrkelse af forsvaret og cybersikkerheden, når jeg rejser rundt til SF’erne rundt om i landet.”

Siger SF-formanden, der skynder sig at tilføje: "Men der er altid plads til uenighed i SF, det er en del af vores DNA.”

Hvor stor den uenighed er, får man et indtryk af på weekendens landsmøde i Kolding.

erik@altinget.dk