Pia Lange Christensen vender tilbage til TV/Midt-Vest

DR Midt & Vest i Holstebro skal se sig om efter en ny redaktionschef. Pia Lange Christensen, der har stået i spidsen for DR Midt & Vest siden februar 2011, stopper og vender tilbage til TV/Midt-Vest, hvor hun tidligere har arbejdet i 12 år.

Det skriver dr.dk Pia Lange Christensen (39) har tidligere været studievært i fem år, men også redaktionssekretær og redaktør hos TV 2-regionen. "Det har været en spændende ledelsesopgave at stå i spidsen for DR Midt & Vest gennem to et halvt år, og jeg er stolt af den udvikling, vi har været igennem. Det bliver vemodigt at forlade DR, men jeg har fået tilbudt et chefjob, der rummer muligheder og udfordringer, som jeg ikke kan sige nej til," siger Pia Lange Christensen til dr.dk.
Forrige artikel Ridderkors til kontorchefer i Kulturministeriet Næste artikel Roberto Azevedo ny generaldirektør i WTO