Pia Kjærsgaard vil give Folketinget et nyt redskab til at kontrollere regeringen
NYT FORSLAG: Folketingsmedlemmerne skal have endnu bedre mulighed for at holde regeringen i ørerne. Det mener folketingsformand Pia Kjærsgaard (DF), der står bag et forslag til en ny undersøgelsesform.
Der er nu udsigt til, at folketingsmedlemmerne får udvidet deres muligheder for at kontrollere regeringens arbejde.
Folketingets formand Pia Kjærsgaard (DF) har onsdag præsenteret et forslag til en ny undersøgelsesform, i forbindelse med et møde i Folketingets Udvalg for Forretningsordenen.
Det skriver Folketinget i en pressemeddelelse.
”Det har været en mærkesag for mig at udvikle et effektivt og smidigt redskab, som Folketinget kan bruge til at komme dybere ned i en bestemt sag i regeringsmagten,” udtaler Pia Kjærsgaard i pressemeddelelsen og fortsætter:
”En undersøgelseskommission koster mange ressourcer og kan være 4-5 år om at afslutte sit arbejde. Det betyder, at den involverede minister, Folketinget og offentligheden skal vente flere år på en konklusion, og det er ikke tilfredsstillende for nogen parter.”
Hensigten med nye undersøgelsesform er, at folketingsmedlemmerne får endnu en mulighed for at føre tilsyn med ministrenes embedsførelse foruden de to nuværende værktøjer: Samrådsindkaldelsen og undersøgelseskommissionen. Den nye model skal være mere dybdeborende end et samråd, mens den samtidig skal være være hurtigere, billigere og mere fleksibel end undersøgelseskommissioner.
Skridtet før en undersøgelseskommission
Konkret lægger Pia Kjærsgaard op til, det nye redskab, som går under navnet parlamentarisk forundersøgelse, skal kunne omhandle de samme emner som en kommissionsundersøgelse.
Men de to redskaber adskiller sig ved, at den nye undersøgelsesform i stedet har til formål at vurdere om, der er behov for at nedsætte en egentlig undersøgelseskommission, eller om der er grundlag for at placere et retsligt eller politisk ministeransvar. Derudover kan eksterne undersøgere heller ikke foretage retslige vurderinger angående ministre.
Den nye undersøgelsesform kan tages i brug, hvis der er opbakning til det fra et flertal i Folketinget, i Udvalget for Forretningsordenen eller et stort mindretal i Folketinget. Pia Kjærsgaard fastsætter i sit forslag ikke, hvor stort det mindretal skal være, men det nævnes, at det blandt andet kan være 80 folketingsmedlemmer.
Når det er besluttet, at der skal laves en undersøgelse, er det op til Udvalget for Forretningsordenen at lave et kommissorium. Den minister, der bliver undersøgt, skal dog have mulighed for at byde ind med eventuelle bemærkninger, inden den endelige tekst bliver fastsat.
Det er også op til udvalget, hvem der skal undersøge ministrene, og her er flere valgmuligheder. Det kan være udvalget selv, et andet folketingsudvalg eller en eller flere eksterne undersøgere, hvilket blandt andet kan være advokater eller professorer.
Når undersøgelsen er færdig, skal der laves en beretning. Det er dog op til Udvalget for Forretningsordenen, om den efterfølgende skal offentliggøres.
Se flere detaljer i faktaboksen.
EL: Mindretal skal sikres reel adgang til redskab
Forslaget fra Pia Kjærsgaard skal nu drøftes ude i de enkelte partiers folketingsgrupper, før forslaget igen er på dagsordenen til næste uges møde i Udvalget for Forretningsordenen.
Enhedslistens medlem af udvalget og præsidiemedlem Christian Juhl vil endnu ikke tage stilling til forslaget, før Enhedslisten har haft mulighed for at drøfte det. Men han tilføjer, at der både kan være fordele og ulemper ved en ny undersøgelsesform:
”Fordelen kan være, at vi hurtigere kan komme i gang med at se på et problem. Men ulempen kan også være, at vi ender med at forhale processen, fordi vi nøjes med denne forberedende undersøgelse,” siger Christian Juhl med henvisning til, at formen kan bruges som argument for undlade at nedsætte en undersøgelseskommission.
”Nu vil vi diskutere det og se, om der er flere fordele end ulemper, og så vil vi tage stilling ud fra det,” fortsætter han.
En ting har Christian Juhl dog allerede en klar holdning til. Der skal i højere grad sikres, at et mindretal får mulighed for at gøre brug af redskabet. "Det er vigtigt, at vi reelt set giver mindretallet mulighed for at bruge sådant et redskab, for det er netop mindretallets adgang til at få undersøgt regeringen.”
”Vi skal meget længere ned end 80, hvis det skal være brugbart,” siger han og peger på, at det krævede antal i stedet kunne være en fjerdedel eller en tredjedel af folketingsmedlemmerne.
”Paradigmeskifte”: Sådan vil et flertal bruge knap 100 millioner på at opspore udlændinge, der kan sendes hjem
Dagens overblik: 4.800 statslige arbejdspladser er udflyttet, men kun hver femte medarbejder er taget med
