Peter Orry bliver ansv. chefredaktør for Jysk Fynske Medier

Peter Orry bliver fra 1. oktober ansvarshavende chefredaktør for alle dagblade hos Jysk Fynske Medier. Troels Mylenberg beholder sin chefredaktørtitel og får desuden en ny titel som redaktionel udviklingsdirektør.

Jysk Fynske Medier omstrukturer i ledelsen. Peter Orry og Troels Mylenberg har hidtil delt chefredaktørposten, men Peter Orry får for fremtiden titel af ansvarshavende chefredaktør.

Troels Mylenberg fortsætter som chefredaktør og kan derudover tilføje titlen redaktionel udviklingsdirektør til cv'et.

Det skriver MediaWatch

"Troels er en dygtig redaktionel leder, men han er endnu dygtigere til udvikling. Jeg vil rigtigt gerne have, at han fokuserer på den del. Han har blandt andet været med til at søsætte "Danmark", og det er et af vores helt store udviklingstiltag. Så det er min beslutning, at han skal fokusere mere på udviklingsarbejdet," udtaler administrerende direktør Jesper Rosener. 

Omstruktureringerne betyder samtidig et slankere ledelseslag. 41 ledere i salgsorganisationen har ikke længere ledelsesansvar, og 10 medarbejdere er blevet afskediget, oplyser Rosener til MediaWatch. 

Forrige artikel Alternativet på Bornholm klar med kandidater Næste artikel Alternativet Thy-Mors har holdet klar