Peter Christensens ordførertale

I nogle få hektiske døgn har Danmark haft besøg af den halve verden.

Sidste uge strømmede folk til København - fra nær og fjern - for at udpege værtsbyen for de olympiske lege i 2016.

Midt i en tid, der er præget af finanskrise, præsenterede vi Danmark fra sin bedste side - for hele verden.

Som et godt, velfungerende land - med arbejdsomme og ansvarsbevidste mennesker. Et land, vi kan være stolte af - også i en svær tid.

Vi er godt polstrede til at modstå krisen i kraft af den fornuftige økonomiske politik, vi har ført i de senere år. Vi har ikke klattet opsvinget væk, selvom der har været masser af opfordringer til det fra venstrefløjen de senere år.

Regeringen har holdt fast.

Nok har den økonomiske krise gjort livet sværere for landets virksomheder. Men den har ikke sat landet i stå. Vi har virksomheder med ambitioner om vækst. Der er håb for fremtiden.

Nok er flere blevet ramt af arbejdsløshed. Men arbejdsløsheden er stadig begrænset - og der er håb for de ledige om ny beskæftigelse. 70 procent af dem, der mistede jobbet i september sidste år, var kommet i arbejde igen i marts. Ja, der er håb for fremtiden. Berettiget håb.

Vi er et samfund, der har brug for alle gode kræfter for at få væksten op igen. Derfor har regeringen sat alle sejl til for at bekæmpe arbejdsløsheden - og navnlig ungdomsarbejdsløsheden.

De unges første møde med voksenlivet skal ikke være et lukket arbejdsmarked. Derfor gør regeringen nu en ekstraordinær indsats på det område - bl.a. ved at sætte 1 mia. kr. af til flere praktikpladser.

På kort sigt har vi søgt at mindske konsekvenserne af krisen gennem en række initiativer, senest en erhvervspakke med vægt på eksporterhvervene. Det har givet et pusterum hér og nu.

Men på længere sigt skal der endnu mere til. Ikke i form af økonomiske stimulanser, men i form af rolige, velplanlagte reformer.

De reformer, vi ønsker, er ikke store spring fremad ud i den blå luft. Det er til gengæld resolutte, faste skridt i den rigtige retning. Vores vej er kendt. Den er pålidelig - forståelig - og tryg.

Vi vil sætte al vores energi ind på, at det kan betale sig at skabe arbejdspladser i Danmark. Derfor skal vi ikke hæve selskabsskatten.

Vi skal tværtimod gøre det endnu mere attraktivt at investere i Danmark.

Vi vil sætte al vores energi ind på, at det kan betale sig at arbejde. Det er vejen frem. Vi skal ikke hæve skatten for de mest produktive lønmodtagere og dermed presse dem hjem i liggestolen i haven - eller ud af landet for den sags skyld. Vi skal tværtimod fastholde de positive takter i den skattereform, som træder i kraft til nytår.

Vi begrænser skatten på arbejde. Vi tilskynder til vækst og arbejdsomhed.

For vi ved det jo godt: Høj skat på arbejde betyder færre arbejdspladser.

Navnlig i en krisetid bør vi stå sammen om at sætte skatten ned på de ting, som vi gerne vil have mere af i det danske samfund, flere arbejdspladser og større vækst og velstand. Det er godt i sig selv - og det er i øvrigt en forudsætning for en god offentlig service.

Det burde selv venstrefløjen kunne forstå.

*

Et velfungerende land skal ikke bare kendes på sin velfungerende økonomi og sin gode offentlige service, men også på sine værdier.

Danmark skal forblive et land, hvor vi har tillid til hinanden. Et land hvor vi kan færdes trygt. Et land, hvor unge mennesker lærer de normer, som er bærende for samfundet.

Et velfungerende frit og rigt land bygger på et fundament af gode, solide traditioner. På gode, vestlige frihedsidealer. Og på den særlige vestlige tradition for lighed, som handler om ligeværd.

Lighed i vestlig forstand betyder, at alle har en reel chance for at søge lykken. Det betyder ikke, at alle skal have alting serveret på et sølvfad.

Det betyder til gengæld, at alle kan regne med en plads på livets solside, hvis de arbejder hårdt, passer deres pligter, svarer enhver sit og opfører sig ordentligt.

Det gælder også de unge. De har alle muligheder for at skabe sig et godt liv. For at vælge - og vælge rigtigt - må de unge vide, hvad der er rigtigt. Det kræver først og fremmest ansvarsbevidste forældre.

De unge har brug for kærlig konsekvens.

Samfundet skal bakke op om de sunde autoriteter. Skolelæreren for eksempel.

Det er godt, at lærerne i stigende grad tør påtage sig tidligere tiders rolle som autoritet - i stedet for bare at være kammerat med eleverne.

De unge har brug for holdepunkter.

De har også brug for at vide, hvornår de er gået for vidt. De har brug for at vide, at man ikke ustraffet kan spille kispus med landets love, bare fordi man er under 15 år.

"Man skal lade børn være børn," siger nogle. Hellere end gerne for min skyld.

Men hvornår er børn egentlig børn? Når de er involveret i bandekrig? Når de går med våben? Når de opfører sig som de værste af alle voksne?

Vi kan ikke - og vil ikke - acceptere, at yoyoer bliver til knojern og hinkesten til håndvåben.

Vi kan ikke - og vil ikke - acceptere, at storebrødre skubber lillebrødre foran sig, fordi de spekulerer i den kriminelle lavalder.

I Venstre mener vi, at man skal mærke konsekvensen af sine handlinger. Derfor støtter Venstre at den kriminelle lavalder sænkes til 14 år.

Det bedste ville selvfølgelig være, at forældrene tog affære og sørgede for, at deres børn opførte sig som børn. Gik i skole, passede deres lektier og legede med kammeraterne.

Men når de opfører sig som forhærdede kriminelle, kan vi ikke længere lade stå til.

*

I et velfungerende samfund må der herske lov og ret. Derfor har vi politikere et særligt ansvar for at tage landets love alvorligt.

Affæren om Brorsons Kirke har desværre afsløret, at visse partier reelt ikke går ind for at håndhæve landets love.

Det ene øjeblik kunne hr. Villy Søvndal således udtale, at "afviste asylansøgere skal sendes hjem". Men samtidig kunne man på SF's hjemmeside læse, at Søvndal tog "dybt afstand fra rydningen af Brorsons kirke".

Siden Brorsons Kirke blev besat, har én ting stået klart: SF ønsker - sammen med den øvrige opposition - en fundamentalt anderledes udlændingepolitik.

Strategien er dybt kynisk. Først tågesnakker man om muligheden for humanitær opholdstilladelse, hvis bare folk klynger sig til dansk territorium længe nok. På den måde lokker venstrefløjen afviste asylansøgere til at besætte en kirke med henblik på at opnå asyl, selvom loven er klar.

Og når så loven håndhæves, kritiserer man myndighederne i stedet for at tone rent flag og kritisere loven.

Den slags politisk dobbeltspil burde danske politikere holde sig for gode til. Og danske politikere burde i særdeleshed holde sig for gode til at opfordre til ulovligheder og gemme sig bag en halvkvædet vise om civil ulydighed.

Hvis man ikke vil håndhæve gældende lov, så undergraver man loven.

Politikere kan til enhver tid fremsætte et forslag i Folketinget, hvis de er utilfredse med gældende lovgivning - sådan gør man i en demokratisk retsstat.

*

Jeg kan konstatere, at der er to klare alternativer i Folketinget. Regeringen med dens støtter, som er kendetegnet ved ansvarlighed, erfaring og sammenhæng. Og en opposition, der er kendetegnet ved det modsatte. En opposition, der er uansvarlig, uerfaren og usammenhængende.

Det første alternativ er ikke til at slå ud af kurs. Regeringen værner om en fast og fair udlændingepolitik. Vi bruger ikke enhver lejlighed til at undergrave respekten for demokratisk fastsatte love. Vi vil forsat være garanten for, at man ikke vender tilbage til tidligere tiders slaphed, hvor asylansøgere automatisk fik ophold - uanset myndighedernes afgørelser.

Det andet alternativ, oppositionen, vakler frem og tilbage. Her gør man utallige krumspring for at hindre, at afviste asylansøgere hjemsendes. Her taler man uklart, når borgerne forsøger at få et enkelt svar på, om reglerne skal ændres. Det stritter i alle retninger.

***

Regeringen og Dansk Folkeparti har givet danskerne otte gode år. Vi har sikret skattelettelser, vi har sikret danske arbejdspladser og en sund økonomisk politik.

Over for det har vi oppositionen, der vil beskatte flere og bruge mere. Som vil gøre det dyrere at være dansker. Som vil begrænse det frie valg. Som vil beskatte sundhed. Som vil belønne slaphed.

Og så er det oven i købet en opposition, der har fremlagt et underfinansieret skatteudspil, som hverken har opbakning fra de radikale eller Enhedslisten.

Så jo, der er bestemt et alternativ til regeringen.

Det fungerer bare ikke.

Jeg skal på vegne af Venstre, Dansk Folkeparti, Det konservative Folkeparti og Liberal Alliance fremføre følgende forslag til vedtagelse:

Folketinget giver højeste prioritet til bekæmpelsen af den internationale økonomiske krises negative konsekvenser. Selvom dansk økonomi er kraftigt påvirket af krisen, har Danmark imidlertid bedre forudsætninger end de fleste andre lande for at komme sikkert igennem krisen, idet Danmark har ført en ansvarlig økonomisk politik siden 2001.

På kort sigt har Folketinget vedtaget en række initiativer med henblik på at stimulere økonomien. På langt sigt har Folketinget vedtaget en række strukturelle reformer med henblik på at øge lysten til at arbejde og investere i Danmark. Folketinget er enig om at sikre den fortsatte udbygning af velfærdssamfundet.

Krisen skærper behovet for, at den offentlige sektors ressourcer anvendes så effektivt som muligt. Folketinget noterer sig at regeringen har fremlagt en plan om afbureaukratisering af den offentlige sektor og ser frem til forhandlinger herom.