PET advarer: Spioner har fået større appetit på danske embedsmænd

For de fleste af os er hemmelige agenter og spionage lig med en god aften i sofaen foran fjernsynet.

Men Politiets Efterretningstjeneste (PET) advarer nu om, at spionage fra fremmede stater er en reel trussel for ansatte på tværs af centraladministrationen.

“Det er ikke bare en vurdering, vi har. Vi kan se i vores konkrete operationer, at der er en interesse for oplysninger i visse ministerier,” siger Anders Henriksen, der er afdelingschef for Kontraspionage hos PET.

For første gang har efterretningstjenesten lavet en samlet vurdering af den aktuelle spionagetrussel mod Danmark.

Det er ikke som sådan nyt, at de udenlandske efterretningstjenester viser særlig interesse for embedsmænd i centraladministrationen. Det gælder særligt Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Justitsministeriet.

Men truslen er blevet mere markant, især fordi den nu også retter sig mod andre dele af Slotsholmen.

“Derfor er det vigtigt for os at kommunikere bredere end til bare de traditionelle mål, fordi det måske ikke er alle dele af den danske centraladministration, der er vant til at tænke på, at der kan være en trussel mod dem. Dem, som ikke er sikkerhedsministerier er ikke på samme måde opflasket med, at de skal passe på de oplysninger, som har interesse for fremmede stater,” siger Anders Henriksen. 

Kina er større trussel

Den større trussel skyldes først og fremmest, at flere udenlandske efterretningstjenester viser interesse for at spionere i Danmark.

“Vi har traditionelt været bekymrede for Rusland, og det er vi stadig, men der er også kommet nye stater på banen. En stat som Kina er for os en relativ ny aktør, men desværre også en aktør, vi er nødt til at tage seriøst.” 

De fremmede stater går ofte efter de danske forhandlingspositioner i udenrigs- og sikkerhedspolitikken, samt militære oplysninger. Nok er Danmark et lille land, men vi er med i mange internationale organisationer såsom NATO, FN, EU og Arktisk Råd.

Men PET ser også interesse for en lang række teknologier såsom kvante- og robotteknologi, store infrastrukturprojekter eksempelvis inden for tele og forsvar, og emner i relation til energi og klima, såsom råstoffer og bioteknologi.

Efterretningsvirksomhed mod ansatte består eksempelvis i cyberangreb, spionage og forsøg på at lokke medarbejdere til at dele oplysninger, som en efterretningsofficer er blevet bedt om at skaffe fra sit hovedkvarter i hjemlandet.

Truslerne er ikke kun rettet mod ministeriernes topfolk.

“Det er vigtigt for os at sige, at det ikke nødvendigvis behøver være departementschefer eller andre folk, der er højt på strå, som de går efter. Det kan lige så vel være, at de ser – om ikke en studentermedhjælper - så en på fuldmægtig-niveau, som deres bedste indgang,” siger kontraspionagechefen.

Hvad er det især for en type efterretningsvirksomhed, I ser mod embedsmændene?

“Rusland er rigtig gode til at bruge efterretningsofficerer. Vi ved, at der er russiske efterretningsofficerer, altså spioner, til stede i København. Det har der været under Den Kolde Krig. Det har der været efter Den Kolde Krig. Og det er der fortsat. De skaffer informationer ved at knytte kontakt til forskellige personer i Danmark, som de mener kan forsyne dem med oplysninger.”

I sin trusselsvurdering skriver PET direkte, at Rusland har et antal efterretningsofficerer på deres ambassade i Danmark.

Fra åben til hemmelig kontakt

Men at skaffe gode kontakter er en langstrakt proces. Det starter gerne som en relativ uformel og på overfladen ganske uskyldig relation til en person, som efterretningsofficeren måske - måske ikke – vil hverve.

Når kontakten er etableret, er der to hovedhensyn for efterretningsofficeren. For det første at vurdere, om personen er i besiddelse af de relevante oplysninger. Hvis det bliver bekræftet, er det næste og langt vanskeligere skridt at vurdere, om personen kan være villig til at videregive de informationer.

“Især den sidste del kan strække sig over lang tid. Måske har man mødt en person til en konference eller et seminar, og det udvikler sig så over imod at blive mere hemmeligt. Man vil holde op med at mødes på offentligt tilgængelige områder og i stedet mødes under mere private og diskrete former. På et tidspunkt vil man så forsøge at lave et pitch og spørge, om pågældende kunne hjælpe med at skaffe nogle oplysninger.” 

Internationalt er der også flere eksempler på, at fremmede efterretningstjenester forsøger at tage den første kontakt til personer af interesse på platforme som LinkedIn. Det gælder ikke mindst kinesiske efterretningstjenester.

Penge som modydelse

PET har til opgave at afdække, hvem efterretningsofficererne mødes med. Ofte vil dem, det går udover, til en start slet ikke vide, at de taler med en efterretningsofficer. Vedkommende kan eksempelvis have præsenteret sig som kulturattaché, journalist eller forsker.

“Men på et tidspunkt i sådan et forløb vil det for de fleste stå klart, at det her nærmer sig noget, der ikke skal foregå. I dag er der ikke nødvendigvis så mange, der har de store ideologiske årsager til at ville bistå eksempelvis Rusland, men så kan efterretningsofficeren tilbyde penge som modydelse. Det kan også være, at man på en eller anden måde bliver sat i et afhængighedsforhold til personen.”

PET fokuserer på den menneskelige spionage med efterretningsofficerer, men de ser tit, at staterne gør brug af flere midler på samme tid. Eksempelvis gør stater som Rusland og Kina i stigende grad brug af cyberspionage. 

Ministerier bør opruste

Er det ikke en ny linje fra jeres side, at I på denne måde går ud og kommunikerer så åbent og bredt i samfundet, som I gør?

“Jo, det er også første gang, at vi offentliggør sådan en vurdering af spionagetruslen, men vi gør det blandt andet, fordi vi mener, at det er ret oplagt, at truslen i dag også er rettet mod sektorer og dele af samfundet, som ikke er vant til at håndtere spionagetruslen. Vi er nødt til at kommunikere og fortælle omverdenen og centraladministrationen om, hvad truslen er. Herefter kan vi så i fællesskab opbygge modstandskraften.”

Ligger der også i det, at I ikke mener, at den danske centraladministration er godt nok rustet til at håndtere de trusler, vi ser i dag?

“PET vurderer, at der generelt er behov for at ruste modstandskraften i det danske samfund, også i centraladministrationen. Og det gælder nok især de ministerier og styrelser, hvor man ikke historisk har været vant til at tænke på, at der kan være en trussel rettet mod dem.”

De sidste par år har PET i centraladministrationen fokuseret på at ruste de traditionelle sikkerhedsministerier bedre mod truslen. Fra 2022 udbreder efterretningstjenesten sin rådgivning til de øvrige ministerier.

Blandt andet har PET et center, som tilbyder rådgivning, udbyder kurser, holder oplæg og er i færd med at lave animationsfilm om, hvordan man skal forstå sikkerhedscirkulæret, der handler om at beskytte klassificerede informationer. 

Hvad er det så mere konkret for forholdsregler, I gerne vil have, at man tager ude i ministerierne?

“Vi vil gerne, at man indledningsvist overvejer, om de oplysninger, man har adgang til, er oplysninger, som fremmede stater som Rusland og Kina kunne være interesserede i. Og at man er sig bevidst, hvem man deler oplysninger med, hvordan man beskytter og opbevarer oplysninger, og hvordan man kommunikerer om sådanne oplysninger.” 

Rekruttering på ferien

Det gælder ikke mindst, hvis man er i udlandet, om det så er i medfør af arbejdet eller på ferie.

“Vi ved, at der er mange tjenester, der gerne vil approache folk, når de er i udlandet. Det kunne være, når man er på ferie, fordi man har paraderne sænket og generelt har et ønske om at tale lidt mere med folk.”

Derfor opfordrer PET de ansatte til at overveje, hvad man egentlig ønsker at dele af oplysninger om sit arbejde med folk, man ikke kender. Om man eksempelvis skal fortælle i detaljer, hvad ens arbejde går ud på.

Og så er god digital adfærd vigtig, pointerer Anders Henriksen, der anerkender, at det er “mere besværligt” at efterleve alle krav om god sikkerhed.

“Derfor skal man også være opmærksom på de steder, hvor det kan være fristende at se stort på det. For eksempel hvis man har et ønske om at arbejde hjemmefra eller at kommunikere meget på sin åbne mobiltelefon og andre uklassificerede linjer. Vi ved, at nogle af de fremmede stater, der er aktive i Danmark, kan kompromittere mobiltelefoner, og hvis de gør det, så er de i stand til at aktivere højtalere og andet. Det er en sårbarhed.”

Ambassader er særligt sårbare

I sin trusselsvurdering udpeger PET de danske diplomatiske repræsentationer i udlandet som særligt sårbare, fordi de har mange oplysninger af værdi for fremmede stater og kan være en “indgang” til at udføre spionage mod myndigheder og virksomheder i Danmark. 

Bekymringen går i høj grad på de mere end 1.400 lokale medarbejdere, som Danmark har ansat på de danske repræsentationer. 

“Når vi kigger på sårbarheden, så er det en af de ting, vi hæfter os ved i PET. Vi er jo opmærksomme på, at der er ressourcemæssige hensyn, og at det på mange punkter kan være rigtig fornuftigt at hyre lokalt ansatte. Af oplagte grunde har de tit noget lokalkendskab, der kan give mening,” fortæller chefen for kontraspionage.

Men i nogle lande er det en udbredt praksis, at de lokale efterretningstjenester jævnligt kontakter de lokalt ansatte, og de kan blive udsat for pression ikke bare mod dem selv, men også mod familiemedlemmer eller venner.

“Dermed kan lokalt ansatte ende med at stå i en meget sårbar situation, som i yderste konsekvens kan føre til, at der sker en kompromittering af Udenrigsministeriets oplysninger,” siger Anders Henriksen. {{toplink}}

sine@altinget.dk