Pernille Skipper er valgt som formand for Coop 

Lørdag blev den forhenværende leder for Enhedslisten valgt uden modkandidater til at stå i spidsen for foreningen bag butikker som Super Brugsen og Coop 365. 

Efter knap fire måneders optakt, er forhenværende folketingsmedlem Pernille Skipper trådt ind bag roret i foreningen Coop amba. 

Det vedtog Coop amba’s landsråd lørdag.

"Tusind tak for tilliden fra Coop’s landsråd! Jeg er glad og ydmyg over den opgave, vi nu står overfor sammen," skriver Pernille Skipper på Facebook.

{{toplink}}

Med sin nye post skal Pernille Skipper lede Coop amba – og herunder Coop-butikkerne – ud af en økonomisk krise, der senest er forsøgt afværget med en aftale med energiselskabet OK a.m.b.a. 

Med en investering på to milliarder kroner, opnår OK a.m.b.a. også bestemmelsesret i Coop amba, der omfatter knap to millioner medlemmer. 

"I går vedtog selvsamme landsråd - med et overvældende flertal - en aftale, som sælger en stor del af vores forretning til OK a.m.b.a. Det betyder en ny partner, nye beslutningsveje og en ny virkelighed,” udtaler Pernille Skipper på Facebook.

Pernille Skipper overtager posten som formand fra Lasse Bolander, der træder tilbage efter 16 år i spidsen for Coop amba.

{{toplink}}

Forrige artikel Regeringsrokade i Norge: Støre udnævner tre nye ministre Regeringsrokade i Norge: Støre udnævner tre nye ministre Næste artikel Konservative vælger Mona Juul som ny formand Konservative vælger Mona Juul som ny formand