Pengene vil fosse ud af danskernes pengepunge – særlige grupper rammes ekstra hårdt af energikrisen

Er du et pensionistpar uden nogen stor indtægt? Og bor du i en stor landejendom med mange kvadratmeter at varme op? Som endda bliver varmet op ved hjælp af et gasfyr?

Så tilhører du en gruppe, der bliver ramt særdeles hårdt på pengepungen på grund af de høje energipriser.

Det fortæller Kristian Poulsen, chefkonsulent og energianalytiker i Green Power Denmark.

"Der, hvor denne krise virkelig gør ondt, er på varmeforsyningen. De, der bor i lejligheder og bor tæt, har typisk fjernvarme, så folk i byer vil typisk blive ramt mindre. Men folk i store, gamle huse – specielt dem med naturgasfyr – vil være dem, der bliver ramt hårdest," siger han.

Energianalytikeren bliver bakket op af privatøkonom og chefanalytiker i Danske Bank, Louise Aggerstrøm.

"Har man et gasfyr, er der ingen tvivl om, at det ser rigtig, rigtig dårligt ud. Hvorimod mange af dem, der varmer med fjernvarme, ikke har oplevet prisstigninger for alvor indtil videre," siger hun.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Gasfyr i velstillede hjem

Lidt under 400.000 husstande i Danmark har gasfyr.

Kristian Poulsen fra Green Power Denmark fortæller, at mange af gasfyrene er at finde i parcelhuse og villaer i forstadsbyer omkring de større byer i landet.

"Jo større hus, du har, og jo mindre isoleret det er, jo hårdere bliver du ramt," siger han.

Ifølge cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Sofie Holme Andersen, finder man i mange tilfælde gasfyr i velstillede hjem.

"Vi er i den 'heldige' situation, at gasfyr er meget mere udbredt blandt dem, der har mange penge. Dermed ikke sagt, at man godt kan være uheldig at bo et sted med gasfyr, selvom man ikke har mange penge. De bliver virkelig, virkelig hårdt ramt," siger hun.

Hun fokuserer særligt på, at mindre velstillede vil opleve store problemer som følge af energikrisen.

"Mange har noget på kistebunden og har derfor mulighed for at afbøde de voldsomme prisstigninger. Men det er der altså også nogle, der ikke har. Nogle har ikke en særlig høj indkomst i forvejen og – for overhovedet at få det til at løbe rundt – er nødt til at vælge mellem medicin og elregning. Det er et problem," slår hun fast.

Sofie Holme Andersen fortæller, at hun ikke har konkrete tal på, hvor mange der på grund af pengenød vil være nødt til at vælge mellem medicin og elregning, men hun har "en idé om, at det godt kan dreje sig om op til 10 procent af befolkningen".

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Louise Aggerstrøm fra Danske Bank betoner også danskernes opsparinger.

"Der er ingen tvivl om, at jo længere det varer, jo større et problem bliver det. Lige nu er der trods alt mange danskere, der har opsparinger, de kan tære på. De opsparinger begynder dog at blive mindre. Hvis det fortsætter, får det også betydninger for væksten, og så kan det koste arbejdspladser," siger hun.

En positiv sideeffekt ved mindre vækst vil imidlertid være, at prisudviklingen dæmpes, lyder det fra Louise Aggerstrøm.

"Så det handler i virkeligheden om, at væksten skal tilstrækkeligt ned, så det dæmper priserne, men ikke så meget, at det skaber stor arbejdsløshed. Det er en svær balancegang. Den udfordring står politikerne over for nu," siger hun.

Kriseskilt kan ikke gemmes væk

Trods den dystre stemning på danskernes privatøkonomis vegne er energipriserne i den seneste tid dykket kraftigt. Det hænger i høj grad sammen med, at vinden har sparket liv i de danske vindmøller.

"Vi kan ikke gemme kriseskiltet væk. Lige nu er der nogle vejrforhold, der gør, at elpriserne er rigtig lave. Det skal vi nyde, så længe vi kan. Gasprisen er også dykket kraftigt, men dykket i gasprisen er stilhed før stormen," spår Kristian Poulsen.

En analyse fra Green Power Denmark viser, at vi til vinter kan se frem mod en rå gaspris på  17 kroner per kubikmeter. Den normale gennemsnitslige rå gaspris er 1,6 kroner per kubikmeter.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Skulle det vise sig, at de faldende energipriser bliver nede, er der tale om en helt anden situation, lyder det fra Sofie Holme Andersen.

"Gas- og elpriser er raslet ned igen. Vi kan håbe på, at gas- og elpriserne bliver nede. Det er svært at spå om. Hvis de bliver nede, er vi i hvert fald i en anden situation. Priserne er faldet tilbage på noget, der ligner det, de lå på, lige før Putin gik ind i Ukraine. Det er dog stadig en markant højere regning, end det var i '21 og '20," siger hun.

Louise Aggerstrøm fortæller, at man kan anlægge to synspunkter på de faldende energipriser.

"Det er positivt, hvis det betyder, at vi kollektivt har været gode til at spare på energien, og at det har bidraget til, at priserne nu begynder at komme ned. Problemet er selvfølgelig, hvis det også er et udtryk for, at økonomien har det meget værre. Så skal man passe på med at glæde sig alt for meget," siger Danske Banks chefanalytiker.

Ikke én, men to slemme vintre

Fra statsminister Mette Frederiksen (S) har det lydt, at ikke bare denne vinter bliver slem; næste vinter kan endda blive endnu værre.

Det er også Green Power Denmarks energianalytikers forventning, at vi ser ind i to vintre med meget høje energipriser.

"Man skal se de kommende to vintre i sammenhæng, fordi vi får svært ved at erstatte den russisk gas - også næste år. Det tager tid at udfase gasfyrene, have sat mere grøn energi op og energieffektivisere," siger Kristian Poulsen og fortsætter:

"Der sker lidt hver dag, men det er først på den anden side af næste vinter, man har troen på, at der kommer til at ske noget substantielt med priserne. Lige nu er forventningen, at denne vinter og næste vinter bliver dyr, og så ser vi forhåbentlig nogle markante prisfald derefter, fordi vi har gjort os så uafhængige af gassen."

Sofie Holme Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er fortrøstningsfuld, hvis det lykkes at få åbnet for Tyrafeltet, som er et stort gasfelt i Nordsøen.

"Vi krydser alle sammen fingre for, at vi får åbnet for Tyrafeltet inden næste vinter. Tyrafeltet dækker næsten hele det danske forbrug af gas, så det vil altså være noget af en indsprøjtning i så fald. Det burde betyde, at priserne ikke kan komme lige så højt op," siger hun og tilføjer:

"Det handler også om, hvad der sker mellem nu og næste vinter. Som det ser ud lige nu, er økonomien på vej ind i en afmatning. Hvis det betyder, at vi får markant lavere beskæftigelse, så er der lige pludselig flere, der rykker over i kategori med dem, der ikke har lige så meget at rutte med. Og derfor flere, der bliver ramt meget hårdt."

pin@altinget.dk