Patientforeningen finder ny formand

Kommunikationsdirektør på H.C. Andersen Instituttet og tidligere konservativt folketingsmedlem, Niels Jørgen Langkilde, er ny formand for Patientforeningen. Han har før været formand for foreningen.

Kirsten Havemann har trukket sig som formand for Patientforeningen, da hun har fået tildelt en større konsulentopgave for den britiske regering. Hun fortsætter dog i foreningens bestyrelse.

Det skriver Patientforeningen i en pressemeddelelse.

Hendes afløser er fundet i form af Niels Jørgen Langkilde. Formandsposten er ikke helt ny for Niels Jørgen Landkilde, der bestred samme post i 2016 og 2017. Derudover har han tidligere været landssekretær i foreningen og forskningsansvarlig.

"Det patientpolitiske arbejde er tungt at løfte i øjeblikket, for vi skal både hindre coronasmitte og passe godt på alle de andre patienter for den bedste behandling," udtaler Niels Jørgen Landkilde i pressemeddelelsen. Om coronakrisen uddyber han endvidere:

"Det manglende beredskab har været meget trist at opleve, og det må vi allerede nu gå i gang med at opbygge. Ligeledes viser coronakrisen netop, at satsning på få store supersygehuse gør os uhyre sårbare i en sådan situation."

Niels Jørgen Landkilde er kommunikationsdirektør for H.C. Andersen Instituttet og tidligere folketingsmedlem for Konservative fra 1994-1998. Han er desuden mag.art. fra Syddansk Universitet.

Hans Facebook-opslag om formandsskiftet kan læses her:

Forrige artikel Dødsfald: Fhv. præst og viceborgmester Kai-Ole Gustav (S) Næste artikel Landsformand i Radikal Ungdom trækker sig med øjeblikkelig virkning