Patent, Euro og Edinburgh - Sådan gik det ved de andre EU-afstemninger
HISTORISK: Det er blevet til to nej'er og fem ja'er ved de hidtidige danske EU-afstemninger. Altinget har gennemgået dem alle fra EF til Patentdomstol. Se dem her.
Afstemningen om retsforbeholdet er den ottende i rækken af danske EU-afstemninger. Den er resultatet af et nej i 1992, der gav os det og tre andre forbehold.
Både partierne og befolkningen har skiftet mening frem og tilbage mellem ja og nej siden 1972.
Altinget har gået de tidligere afstemninger igennem, og vi starter med den seneste:
2014: Patentdomstolen
Efter en 14 år lang pause fra EU-afstemninger, der ikke omhandlede valg af europaparlamentarikere, var det 25. maj 2014 tid igen. Denne gang var det en fælles europæisk patentdomstol, som var på stemmesedlen. Og Danmarks tilslutning til patentdomstolen bliver vedtaget med et klart ja; 62,5 stemmer for, mens 37,5 procent stemmer nej.
2000: Den store euro-afstemning
I marts 2000 ønsker den danske regering for første gang at ophæve et af de danske forbehold, som Danmark fik med Edinburgh-aftalen. Man ønsker, at Danmark skal med i det økonomiske samarbejde, så man kan deltage i den fælles valuta, euroen, men for at fjerne forbeholdet om den økonomiske monetære union skal danskerne stemme om det. Det sker 28. september, hvor 53,2 procent stemmer nej, mens 46,8 procent stemmer ja. Siden da har ingen partier turdet tage spørgsmålet om, hvorvidt den danske krone skal skiftes ud med euro, op igen.
1998: Amsterdam-traktaten
28. maj 1998 sender endnu en EU-traktat danskerne til stemmeurnerne – denne gang Amsterdam-traktaten, der medførte væsentlige ændringer som flertalsafgørelser i Rådet og øget indflydelse til Europa-Parlamentet.
55,1 procent af danskerne stemte ja, mens 44,9 procent stemte nej, og Amsterdam-traktaten trådte i kraft 1. maj 1999.
1993: Edinburgh-aftalen
Efter det danske nej i 1992 satte alle Folketingets partier på nær Fremskridtspartiet sig til forhandlingsbordet for at finde en politisk aftale. Det blev til ”Det Nationale Kompromis”, der indeholdt en række krav til traktaten. Sammen med de 11 øvrige EF-lande fik den danske regering på et møde i Edinburgh i december 1992 forhandlet sig frem til, at Danmark skal have indført fire forbehold. Forbeholdene gælder i forhold til en fælles mønt, EU's fælles forsvarspolitik, unionsborgerskabet og det retslige samarbejde.
De fire forbehold kommer sammen med resten af den nedstemte Maastricht-traktat til folkeafstemning 18. maj 1993. Her stemmer 56,7 procent af danskerne ja, og 1. november 1993 kan Maastricht-traktaten med de fire danske forbehold træde i kraft.
1992: Maastricht-traktaten
Mens danskerne ved de to foregående europæiske afstemninger havde stemt ja til europæisk samarbejde, var det slut i 1992. Maastricht-traktaten skulle oprette en europæisk union og symboliserede dermed en milepæl i det europæiske samarbejde. Med traktaten ville samarbejdet blive udvidet på en række områder, blandt andet med en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, etableringen af en økonomisk og monetær union og et samarbejde om retslige og indre anliggender.
Det blev et uhyre tæt valg 2. juni. 50,7 procent stemte nej, mens 49,3 procent stemte ja. Det danske nej chokerer i hele Europa, da traktaten kun kan gennemføres, hvis alle medlemslande godkender den.
1986: Fællesakten
I januar 1986 blev EF-landene enige om indholdet i den nye traktat ”Den Europæiske Fælles Akt” - i daglig tale EF-pakken. Formålet var at etablere det europæiske politiske samarbejde og et indre marked, der skulle gøre den europæiske industri mere konkurrencedygtig.
Et flertal uden om den borgerlige regering var dog imod, at Danmark tilsluttede sig traktaten.
Derfor måtte den til folkeafstemning 27. februar, hvor 56,2 procent af danskerne stemte ja, mens 43,8 procent stemte nej.
1972: Folkeafstemning om medlemskab
2. oktober 1972 skulle danskerne bestemme, om Danmark skulle være med i EF (det tidligere EU). Det blev et klart ja. 63,4 procent stemte ja, mens 36,6 procent stemte nej, og dermed kunne Danmark indtræde i EF 1. januar 1973.
Tilhængerne af et ja var Socialdemokratiet med daværende statsminister Jens Otto Krag i spidsen, Radikale, Venstre og Konservative. Disse partier kunne dog ikke opnå det nødvendige flertal på 5/6 i Folketinget, hvilket betød, at beslutningen om EF-medlemskab røg til folkeafstemning, hvor hele 90 procent af befolkningen var i stemmeboksen.
Valgforskere: Mange tvivlere har allerede taget stilling
Kulturminister tavs om indgreb mod fonde
