Passionerede professorer får forskningspris

Carlsbergfondets forskningspris 2018 tildeles professor i strukturel biologi Poul Nissen og professor i finansiel økonometri Tim Bollerslev. 

Carlsbergfondets forskningspriser 2018 går til professor i finansiel økonometri Tim Bollerslev fra Department of Economics på Duke University og professor i strukturel biologi Poul Nissen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet.

Forskerne modtager prisen for deres banebryde arbejde og forskningsresultater i verdensklasse.

"Helt i Carlsbergfondets ånd besidder de således den særligt brændende og passionerede semper ardens-tilgang til det at bedrive videnskab, som vi sætter højt,” siger fondets formand Flemming Besenbacher.

Forskningsprisen er på 750.000 kroner til forskningsaktiviteter og 250.000 kroner i personlig hædersgave.

Priserne blev overrakt af H.K.H. Kronprinsessen, uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) og Carlsbergfondets bestyrelsesformand Flemming Besenbacher 2. september.

Forrige artikel Efter shitstorm: DF'er melder sig ud af partiet Næste artikel Erhvervsstyrelsen får ny kontorchef fra interesseorganisation