Partiskift giver Danmarksdemokraterne deres andet regionsrådsmedlem

Kim Edberg Andersen, der tidligere har været medlem af Nye Borgerlige, har meldt sig ind i Danmarksdemokraterne. Det giver partiet dets andet regionsrådsmedlem i Region Nordjylland.

Folketingsmedlem og regionsrådsmedlem Kim Edberg har meldt sig ind i Danmarksdemokraterne. Dermed har Inger Støjbergs parti nu to regionsrådsmedlemmer.

Kim Edberg sidder i regionsrådet i Nordjylland sammen med Kristoffer Hjort Storm, som er Danmarksdemokraternes spidskandidat til europaparlamentsvalget i juni. 

Kristoffer Hjort Storm, der er rådmand for senior- og omsorgsforvaltningen i Aalborg Kommune, skiftede fra Dansk Folkeparti til Danmarksdemokraterne i marts 2023.

Kim Edberg meldte sig ud af Nye Borgerlige, efter at partistifter Pernille Vermund i januar meddelte, at hun ønskede partiet nedlagt.

Kim Edberg er blandt andet medlem af Sundhedsudvalget, Ældreudvalget og Socialudvalget i Folketinget.

{{toplink}}

Forrige artikel Socialdemokratiet får ny ældreordfører under Fie Hækkerups barsel Socialdemokratiet får ny ældreordfører under Fie Hækkerups barsel Næste artikel Tidligere minister bliver kommunikationschef hos Danmarks største operatør af havvind Tidligere minister bliver kommunikationschef hos Danmarks største operatør af havvind