Partier om forhandlinger: Det går for langsomt
Cecilie Gormsen | |
Print
RADIKALISERING: SF og Dansk Folkeparti kritiserer regeringen for, at radikaliseringsforhandlingerne går for langsomt.
Forhandlingerne om antiradikalisering endte onsdag uden resultat.
Og skal man tro flere af de partier, som sad med ved forhandlingsbordet hos udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), går det for langsomt at finde frem til en aftale. I hvert fald hvis man spørger SF og Dansk Folkeparti.
SF's integrationsordfører, Jacob Mark, er skuffet over regeringens tidsplan for forhandlingerne om social kontrol, som var emnet ved onsdagens forhandlinger. Der er nemlig lagt op til, at forhandlingerne skal være en del af satspuljeforhandlingerne til efteråret, men det er der ifølge Jacob Mark ingen grund til at vente på.
LÆS OGSÅ: S: Flere exitprogrammer for unge radikaliserede
”Det er helt uacceptabelt, at ministeren vil vente helt til efteråret. Vi skylder disse kvinder at give dem en håndsrækning hurtigst muligt. Små penge kan gøre en afgørende forskel," siger Jacob Mark i en pressemeddelelse.
50 udslusningsboliger inden nytår
SF foreslår blandt andet, at der skal laves flere udslusningsboliger til både mænd og kvinder, der flygter fra æresrelaterede konflikter.
”Der er flere safehouses, som fortæller os, at de har måtte afvise kvinder, fordi der ikke er boliger nok. Det er helt uholdbart, at vi ikke kan hjælpe kvinder i nød. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe kvinder og mænd ud af den sociale kontrol. Og det skal vi gøre hurtigst muligt,” siger Jacob Mark, der vil have 50 udslusningsboliger allerede inden årets udgang.
LÆS OGSÅ: Regeringen i mindretal: Flertal kræver plan mod radikalisering
Også Dansk Folkeparti har i forbindelse med onsdagens møde udtrykt utilfredshed med regeringen. Inden mødet i Integrationsministeriet sagde DF-formand Kristian Thulesen Dahl, at der må hårdere værktøjer i brug til at dæmme op for de radikaliserede miljøer. Samtidig kaldte han regeringens udgangspunkt i forhandlingerne for lidt af det samme, som man hidtil har set.
”Vi har jo i årevis haft en strategi om dialog og vidensdeling,” sagde Kristian Thulesen Dahl og fortsatte:
”Men vi er også nødt til at skride til handling, som i højere grad virker. Vi skal have fat i nogle værktøjer, hvor vi også får fat i forældrene. Og der skal sommetider nogle hårde redskaber til,” lød det.
Støjberg afviser kritik
Dansk Folkeparti har blandt andet foreslået, at man skal kunne give forældre et forældrepålæg. Det betyder, at forældre skal kunne rammes på pengepungen, hvis ikke de tager aktiv del i deres børn og får dem væk fra de radikaliserede miljøer.
Men at regeringen lægger op til mere snak og mindre handling, er integrationsminister Inger Støjberg uenig i.
”Det er jeg ikke enig i. Det, som helt konkret har været til debat i dag, er initiativer i forhold til, hvordan man får hjulpet unge, som er udsat for social kontrol, ud af de her miljøer,” siger Inger Støjberg ifølge TV 2 News.
LÆS OGSÅ: Ny radikaliseringsaftale: Skrappere krav til offentlig støtte
Ifølge Støjberg er det blandt andet blevet diskuteret, hvordan man understøtter unge udsat for social kontrol, og hvordan man sikrer, at man i folkeskolerne og friskolerne får #får demokratiet ind under huden.”
”Det mener jeg sådan set, at vi skal have mere af. Dermed ikke sagt, at der ikke også kan tages nogle andre initiativer, det er bare ikke det, som vi diskuterer lige nu,” siger Inger Støjberg og fortsætter:
”Vi kigger på alle forslag – og der er sandelig kommet mange,” siger Inger Støjberg, der mener, at det vidner om, at det er noget, som alle partier tager meget alvorligt.
S: Flere exitprogrammer for unge radikaliserede
Realitetstjek på Europol: Knaster, timing og muligheder
