Partier ønsker medieforhandlinger lige efter sommerferien: "Nu kan den ikke trækkes længere"
Både røde og blå partier vil have kulturministeren til at ”tage action” og indkalde til medieforhandlinger som det første efter sommerferien. Minister vil ikke sætte dato på.
En ny medieaftale har ligget i kortene, lige siden Socialdemokratiet indtog ministerkontorerne for to år siden.
Men der er stadig ikke taget hul på forhandlingerne, og nu er tålmodigheden ved at være brugt op blandt en række partier i Folketinget. Herunder flere af regeringens støttepartier, der i et fælles forståelsespapir fra sommeren 2019 erklærede, at der ikke længere var flertal bag den nuværende medieaftale.
"Vi skal huske, at det står i forståelsespapiret, at public service skal forbedres, og forståelsespapiret blev lavet i 2019. Nu skriver vi 2021. Og siden da er der bare blevet taget flere penge ud af medieområdet, så det er på høje tid," siger Enhedslistens medieordfører, Søren Søndergaard.
"For hver dag, der går, hvor der ikke indkaldes til forhandlinger, bliver det jo udskudt, at regeringen lever op til, hvad der står i forståelsespapiret," siger han.
"Der er nogle store huller derude"
Også SF er klar til at gå i forhandlingslokalet med det samme.
"Vi er klar til at gå i gang så hurtigt som overhovedet muligt," siger SF's medieordfører Rasmus Nordqvist.
Også hos oppositionspartiet Nye Borgerlige vil man meget gerne snart i gang med forhandlingerne.
"Nye Borgerlige kommer til forhandlingerne så snart regeringen indkalder, men vi er ikke i en position, hvor vi kan sætte forhandlingerne i gang. Der skal vi appellere til støttepartierne, hvis der skal ske noget, inden regeringen selv indkalder," siger Lars Boje Mathiesen,
Hos Konservative efterlyser kulturordfører Birgitte Bergman også handling.
"Det er fint, hvis forhandlingerne først bliver slut august eller start september, men jeg forventer at ministeren tager action, for det er et område, der har brug for stabilitet, og der er nogle store huller derude," siger hun.
Det er på tide med et opgør
Alle partierne er enige om, at public servicen skal forbedres, som der står i forståelsespapiret. Specielt regionale og lokale medier skal have bedre vilkår.
"Vi står med en udfordring, der handler om, at vi er begyndt at se mulige medieørkener i Danmark. Vi skal have nogle svar på, hvordan sørger vi for, at vi har regionale og lokale medier ude i udkanten også," siger Rasmus Nordqvist fra SF.
Flere af partierne peger også på, der skal tages et opgør med techgiganterne.
"Det er nødvendigt at tage en form for opgør med techgiganterne, så de bliver underlagt spilleregler og bidrager til den fest, de selv er en del af," siger Søren Søndergaard.
Det bliver bakket op af Nye Borgerlige.
"Hvis det havde været andre instanser i samfundet, så ville vi havde sat en lang række krav til, hvordan de skulle agere, og det er det også på tide, at vi gør overfor techgiganterne," siger Lars Boje Mathisen.
Ingen af ordførerne ønsker at gå længere ind i, hvad de helt konkret bringer med til forhandlingerne, fordi det "handler om det samlede billede" og "noget der falder på plads i forhandlingslokalet".
Ministeren stadig tavs
Altinget har forsøgt at få løftet sløret for, hvad Joy Mogensen vil gå til forhandlingerne med samt at få sat en dato på for, hvornår de finder sted. Men ministeren har ikke ønsket at udtale sig til Altinget.
Tidligere har hun dog peget på nogle af de samme emner, som partierne om forhandlingsbordet: techgiganterne og en styrkelse af de regionale og lokale medier.
Og den seneste melding er, at "medieforhandlingerne går i gang i år," skriver Mediawatch.
Ligeledes forventer ministeren ifølge mediet, at forhandlingerne er afsluttet inden 2022 "eller lige der omkring".
Dagens overblik: Ellemann vil gøre Venstre til borgerligt foregangsparti på klimapolitik
Rigshospitalets præst efter corona: Mette Frederiksen talte dødsangsten op, og nu står vi med de eksistentielle senfølger
