Konservative ønsker bindende mål for unges forbrug af alkohol og tobak
Andreas Wind | |
Print
Nye tiltag mod eksempelvis rygning kan ikke stå alene - nuværende og fremtidige sundhedsministre skal forpligtes af konkrete målsætninger på forebyggelsesområdet, foreslår sundhedsordfører. Patientforeninger bifalder: "Vi kan ikke bare lade stå til"
Når den konservative sundhedsordfører, Per Larsen (K), i denne uge tager til møde i Sundhedsministeriet, er det med et nyt forslag under armen.
Man bør indføre bindende målsætninger i forebyggelsespolitikken – og unges vaner med tobak og alkohol er et godt sted at starte, lyder budskabet for K-ordføreren.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) har inviteret ham, og alle andres partiers sundhedsordførere, forbi departementet til politiske drøftelser på unges alkohol-, nikotin-, og tobaksvaner.
Men de vaner bliver ikke sundere, hvis man fortsætter på samme måde som nu, mener K-ordføreren. Enkelte løsrevne tiltag er ikke nok.
Man bør samtidig indføre en forpligtelse til, at den nuværende og fremtidige regeringer sikrer sig, at tiltag rent faktisk virker.
”Vi skal ikke bare skrue på nogle knapper og regne med, at det går nok. For hvis det så viser sig, at det gør det ikke, så er vi jo ikke kommet videre,” siger han.
”Vi bør aftale nogle målepunkter, og hvis man kan se, at man ikke når dem, så strammer man op.”
Når det kommer til sundhed og forebyggelse, burde man lade sig inspirere af andre politikområder, mener Per Larsen:
”Det vil jo være den samme model som med klimamålene, hvor man har den her målsætning, som vi er enige om, at vi skal nå. Og hvis det så skrider, så må man jo rette til, så man kommer på rette vej igen. {{toplink}}
Finansministeriet skal regne på forebyggelsen
I Kræftens Bekæmpelse bifalder man forslaget.
Ifølge forebyggelseschef Mette Lolk Hanak har man selv talt for bindene målsætninger i flere år – og bragt det op i dialog med ministre og andre politikere. Hun sammenligner det - som Per Larsen - også med klimaområdet:
”Vi taler meget om den grønne omstilling. Vi har brug for en plan for den sunde omstilling,” siger hun.
Bindende målsætninger kan nemlig få ord, hensigter og ambitioner til rent faktisk at blive til konkret virkelighed, mener hun:
"At sætte sig en målsætning og være tydelig og eksplicit omkring den, er med til at drive en politisk proces og udvikling. At man vender tilbage og ser på, ’hvor langt er vi så kommet? Og er det godt nok, eller skal der tages nogle nye værktøjer i brug,” spørger Mette Lolk Hanak.
”Det har vi savnet på forebyggelsesområdet de sidste mange år.”
Ser man klimaområdet er de konkret mål og delmål ikke nok i sig selv. Nutidens politikere skal også sandsynliggøre, at deres tiltag faktisk får den ønskede effekt, og at målene nås. Skal det samme ske på forebyggelsesområdet, kræver det, at det bliver taget alvorligt i centraladministrationen.
”Vi bør prioritere at få lavet beregninger, ligesom vi gør på rigtig mange andre politikområder. Forebyggelse burde tages så alvorligt, at Finansministeriet regner på tiltagene og laver analyser af effekterne osv. Det kunne man godt savne lidt på det her område.”
Hun peger ligesom Per Larsen også på rygning som et oplagt sted at arbejde med bindende målsætninger. Her kan man eksempelvis fastsætte et måltal for antal rygere i 2030, mens man samtidig anviser en måde at nå måltallene på.
Også alkohol og fedme peger hun på som oplagte områder. {{toplink}}
Personlig frihed eller folkesundhed?
I Diabetesforeningen ser man også gode perspektiver i bindende målsætninger.
Særligt når regeringsgrundlagets ord om bedre hjælp til mennesker med svær overvægt skal indfries:
Ifølge direktør Claus Richter er særligt overvægt et sted, man bør sætte ind med langt mere forpligtende og ambitiøse mål end i dag.
”Vi kan tage overvægt som eksempel. Over 53 procent af befolkningen er overvægtige i dag. 18 procent er svært overvægtige. Vi oplever stigende udgifter til sygdomsbehandling. Ikke kun diabetes, men også muskel- og skeletsygdomme, hjertesygdomme osv.,” siger han.
”Derfor er det er klogt at lave nogle adfærdsmål på forebyggelsesområdet.”
Som eksempel nævner han et mål for, hvor meget børn skal bevæge sig i skoletiden.
Er der ikke også en fare for, at politikerne sidder og er for konkrete på, hvordan de gerne vil have, at borgerne skal leve deres liv?
"Jo, det er jo altid udfordringen. Som udgangspunkt skal befolkningen jo selv bestemme deres adfærd. Det er hård fin balance for politikerne at gå ind i dét rum,” medgiver han.
”Men vi bliver også bare nødt til at se på nogle af de udfordringer, som adfærden indebærer. Og vi kan ikke bare lade stå til. Hvad indebærer det af udgifter for samfundet i forhold til tabt arbejdsfortjeneste? Eller ekstra udgifter på sygehusene?
Også hos den borgerlige K-sundhedsordfører kan hensynet til sundhedsvæsenet nogle gange trumfe de mere liberale principper om, at staten i videst muligt omfang skal blande sig uden om, hvordan borgerne lever deres liv.
Er det politikere på Christiansborg, der skal sidde og have målsætninger og planer for hvordan borgerne kommer til at leve det 'rigtige liv'? Livsstil er jo meget personligt?
”Ja, det er meget personligt, hvordan man lever sit liv. Men man må bare sige, at det har nogle voldsomme konsekvenser for samfundet. Vi har jo et presset sundhedsvæsen i øjeblikket, og vi vil antageligt også have det i mange år fremover. Vi vil simpelthen undgå, at folk får kol og lungekræft og andre forskellige sygdomme, som presser vores sundhedsvæsen,” siger han. {{toplink}}
Granskning af fratrådt FH-formand er udskudt til august
Danmark siger nej til ekstra milliardregning fra EU
