Påskeprædiken skrevet af kunstig intelligens skuffer præst: "En god prædiken er kendetegnet ved, at der er et menneske bag"

Da rocksangeren Nick Cave modtog en sangtekst skrevet af kunstig intelligens, blev han langt fra imponeret. Faktisk blev han decideret rasende.

En fan havde fået softwaren ChatGPT til at skrive en rocksang, "som Nick Cave ville skrive den". Glad for resultatet sendte han sangen til den australske rocklegende. Og fik et vredt svar retur.

Nick Cave syntes nemlig, at sangteksten var "bullshit" og "en grotesk hån mod, hvad det vil sige at være et menneske".

Derfor var det med en vis frygt og nervøsitet, at jeg rakte ud til præst Thomas Høg Nørager fra Stefanskirken på Nørrebro. Jeg havde nemlig fået ChatGPT til at producere en påskeprædiken målrettet Stefanskirken – og sendte derefter resultatet til præsten.

Kort før påske mødtes jeg med Thomas Høg Nørager i kirken for at tale om den robotgenerede prædiken.

Jeg mødte en præst, der modtog resultatet langt bedre end Nick Cave, men som alligevel ville ønske, at han blev udfordret mere, end hvad tilfældet var.

Behov for det ægte

Stefanskirken tårner sig op på en af Københavns travleste gader – Nørrebrogade. Her forsøger kirken at omfavne det omkringliggende multikulturelle miljø, der omfatter alt fra unge studerende, indvandrere og klassiske arbejdere.

Kirken er kendt for sine klimasorggrupper, ramadanmiddage og Bach Friday, hvor de som et modspil til Black Fridays forbrugskultur spiller Bach-musik. Men selvom Nørrebro-menigheden er vant til kreative påfund, tror Thomas Høg Nørager alligevel, at en prædiken skrevet af kunstig intelligens vil blive dårligt modtaget.

Vi danskere har nemlig en indbygget skepsis over for mekanik, robotter og kunstig intelligens. Og det skyldes i høj grad en nationalklenodisk eventyrforfatter, mener Thomas Høg Nørager.

"I H.C. Andersens eventyr Nattergalen er der den her smukke sangfugl, som alle taler varmt om. Men kejseren på det store slot vil kontrollere den, så han får bygget en mekanisk nattergal. Den kan imitere til punkt og prikke og synge lige så smukke toner," fortæller han og fortsætter:

"Men den kan ikke skabe varme, relationer, nærvær og alt det ægte. Til sidst går den i stykker, så den har heller ikke det samme liv i sig. Moralen er, at vi har brug for det ægte. Hellere det ukontrollerbart livlige end det kontrollerbart døde."

Derfor var Thomas Høg Nørager fra start skeptisk, da han få dage før vores møde i Stefanskirken modtog den kunstige prædiken i sin mailboks.

"Når jeg får at vide, at her er noget, der kan imitere mit arbejde, bliver jeg straks skeptisk. Men jeg har også været med til at give det en chance."

"Hvis man kan bruge det til at fremme det gavnlige, så er det jo bare godt, men hvis det er noget, der ødelægger og destruerer, må vi jo sætte en stopper for det. Men det gør vi kun ved at blive klogere på det," siger han.

Overpædagogisk forklaring

Nu er Thomas Høg Nørager blevet en anelse klogere. Og han er skuffet.

I Altingets anmelderunivers opererer man med en skala fra 0 til 6 A'er. ChatGPT's prædiken får 2 A'er.

"Jeg ville ønske, at prædikenen havde været bedre. At jeg havde fået en større udfordring. Jeg synes ikke, at den er god nok til, at jeg ville kunne holde den," lyder begrundelsen for anmeldelsen.

Thomas Høg Nørager kritiserer den for at være "banal", "klichéfyldt" og "lommefilosofisk".

Men lidt ros kan det også blive til. Der er ingen direkte teologiske fejl i teksten, og et lille fortælleteknisk greb imponerer Nørrebro-præsten en smule.

I ChatGPT's prædiken fortælles der om en mand, der går til lægen, fordi han har ondt i hovedet. Lægen beder ham om at stoppe med at slå sig selv i hovedet med en hammer, men så indvender manden, at det kun gør ondt, når han holder op.

"Det er en fin eksempelfortælling. Det er udmærket, at den bruger det fortællegreb. Jeg synes dog ikke, at billedet helt holder vand. Jeg har svært ved at relatere til det. Og fortællingen får ikke lov til at stå alene. Den bliver forklaret på overpædagogisk manér. Men det er vi nok mange præster, der gør os skyldige i. Det får mig til at tænke, at jeg skal gøre mig umage i arbejdsværelset," siger Thomas Høg Nørager.

Det handler om lidelse

Det største problem ved prædikenen er dog, at den mangler alt det menneskelige, der ligger i at udarbejde en tekst, mener Thomas Høg Nørager.

"En god prædiken er kendetegnet ved, at der er et menneske bag. En person, som man kan mærke, har taget livtag med teksten. Man skal opleve, at den bliver bearbejdet personligt," siger han og fortsætter:

"En god prædiken kan fylde to linjer. Jeg har oplevet en prædiken, hvor en mand stillede sig op og sagde, at han ikke havde noget med. Men på tonefaldet, på øjnene og på kropssproget kunne jeg se, at den mand havde kæmpet med eksistensen. Og han var ikke nået i mål. Den prædiken var en af de mest trøstende og frelsende prædiker, jeg nogensinde har oplevet, fordi jeg kunne være der med min menneskelighed og mislykkethed. Alt det kunne jeg spejle."

For Thomas Høg Nørager er det det uforudsigelige og spontane, der gør en prædiken god.

"Kan en kunstig intelligens lave det uforudsigelige? Det kan være, at man kan tillære den det, men så bliver det beregnende. Hvis jeg efter en prædiken finder ud af, at en prædiken har været beregnende, vil det hele være eroderet."

"Man kan godt narre nogle folk noget af tiden, men man kan ikke narre alle altid. Med det forstået at på et tidspunkt vil man finde ud af, at det er skabt på beregning. Og vi mennesker reagerer negativt, når vi bliver udsat for beregning," siger han.

Da Nick Cave rasede over den kunstige intelligens forsøg på at efterligne ham, brugte han et af de argumenter, som Thomas Høg Nørager også har været inde på: at den lidelse, der ligger bag tekstens skabelse, i høj grad er med til at skabe teksten. Og den lidelse har en kunstig intelligens ikke været udsat for.

Nick Cave skrev således til den fan, der dristede sig til at sende ham den kunstige rocksang:

"At skrive en god sang er en selvmordshandling, der ødelægger alt, man har stræbt efter at producere i fortiden. Dette er en del af den autentiske kreative kamp, ​​der går forud for opfindelsen af ​unik lyrik af faktisk værdi; det er den åndeløse konfrontation med ens sårbarhed, ens farefuldhed; det er den forløsende kunstneriske handling, der rører lytterens hjerte, hvor lytteren i sangens indre genkender deres eget blod, deres egen kamp, ​​deres egen lidelse."

{{toplink}}

pin@altinget.dk