På Læsø betaler borgerne tre gange så meget i kirkeskat som i Gentofte
Det er vidt forskelligt, hvad danskerne betaler i kirkeskat, alt efter hvilken kommune man bor i. "Det kan blive til en del penge over en årrække, når der er så store forskelle," siger forbrugerøkonom.
Når danskerne kigger på deres lønseddel, er det vidt forskelligt, hvad der står ud for kirkeskatten.
I visse kommuner i landdistrikterne betaler borgerne omtrent tre gange mere i kirkeskat end indbyggerne i landets større byer.
På Læsø skal man eksempelvis som medlem af folkekirken betale 1,3 procent af sin indkomst i kirkeskat, mens man som borger i Gentofte kan nøjes med 0,4 procent.
Det skyldes i høj grad, at Gentoftes indbyggere i gennemsnit er de rigeste i Danmark, og derfor kan de lokale kirkekasser nøjes med en mindre procentandel.
"Der bor mange i Gentofte, som tjener mange penge. Så når vores procent er 0,4, får vi mange flere penge ind, end hvis den var på 0,4 i eksempelvis Brønderslev," forklarer Yvonne Alstrup, provst i Gentofte.
En Gentofte-borger, som har en gennemsnitsårsløn på lidt over en halv million kroner, betaler lidt over 2.000 kroner om året i kirkeskat, mens tallet for en borger på Læsø er næsten 7.000 kroner.
En borger med en gennemsnitsårsløn betaler til sammenligning årligt i omegnen af 4.500 kroner i kirkeskat, mens en gennemsnitlig direktør må slippe cirka 11.500 kroner.
De store forskelle på landsplan har en betydning for privatøkonomien, fortæller forbrugerøkonom ved Nordea, Ida Moesby.
"Det er interessant, at der er så store forskelle, for alt andet lige betyder det noget for ens privatøkonomi, hvor meget skat man betaler. Det kan blive til en del penge over en årrække, når der er så store forskelle," siger hun.
Se et danmarkskort over kirkeskatten her.
"Et overset område"
At kirkeskatten varierer så drastisk fra kommune til kommune, vil sandsynligvis overraske de fleste danskere, vurderer forbrugerøkonom Ida Moesby.
"Jeg vil vove at påstå, at ikke alle er klar over, at der er forskel på kirkeskattens størrelse. Undersøgelser har tidligere vist, at ikke mange er klar over, at de overhovedet betaler kirkeskat. Det skyldes nok til dels, at det ikke er noget, man selv vælger, da det er et fravalgssystem," siger hun.
Hun fortæller dog også, at kirkeskatten er en meget lille andel af den samlede skat, borgerne betaler, men at det alligevel "rykker en smule i privatøkonomien".
"Det er klart, at i en tid, hvor man gør, hvad man kan for at spare, er det her et overset område, hvor man i princippet ville kunne spare nogle penge," siger hun og tilføjer:
"Hvis man vel at mærke ikke har lyst til at være en del af folkekirken."
I nedenstående grafik fremgår det, hvor meget en gennemsnitsdansker og en direktør årligt betaler i kirkeskat i henholdsvis Læsø, Køge og Gentofte.
Artiklen fortsætter efter grafikken.
Mange kirker på Læsø
Provsterne i henholdsvis Gentofte og Læsø, som er de to kommuner med den højeste og laveste kirkeskat, forklarer, at kommunen står for at udregne procentsatsen med udgangspunkt i det budget, provstiudvalgene lægger.
Det betyder i Gentoftes tilfælde, at provstiudvalget har fundet frem til, at der er brug for 74 millioner kroner til driftsomkostninger, vedligeholdelse af bygninger og løn til personale, og på baggrund af den vurdering har kommunen regnet sig frem til, at det svarer til en kirkeskat på 0,4 procent.
{{toplink}}
På Læsø lyder forklaringen, at der er "store udgifter forbundet med vedligeholdelse og kirkegårdsdrift".
"Der er tre kirker på Læsø. Og det er landets mindste kommune med små 1.800 indbyggere, så der er et lille skattegrundlag. Det er jo klart, at mange kirker påvirker kirkeskatten," siger Niels Christian Lassen, provst i Hjørring Søndre Provsti.
De to provster mener ikke, at systemet kan indrettes meget anderledes.
"Vi kan ikke bestemme, at de rige skal fordele sig ud i landet, fordi vi helst vil have en ens skatteprocent i landet. Folk bor, hvor de vil bo," siger Yvonne Alstrup, provst i Gentofte.
Højere skat i Thisted, Lemvig og Læsø
De forskellige satser for kirkeskat i kommunerne betyder også, at den øverste marginalskat, man kan komme til at betale i Danmark, er forskellig fra kommune til kommune.
Det skyldes blandt andet, at det skrå skatteloft ikke omfatter kirkeskatten. Det skrå skatteloft er en øvre grænse for, hvor stor en procentdel af ens indkomst der kan beskattes.
Derfor kan topskattebetalende borgere i kommuner som Thisted, Lemvig og Læsø ende med at betale næsten 57 procent i marginalskat, mens borgerne i eksempelvis Rudersdal, Gentofte og Frederiksberg ikke kan komme over 55 procent.
Det viser tal fra Dansk Industri.
Forbrugerøkonom Ida Moesby fortæller, at forskellene i tallene næppe er noget, de fleste går op i.
"De, der går meget op i at skatteoptimere, vil nok lægge mærke til de her ting. Men det er ikke noget, den gængse forbruger tænker over. I det hele taget har vi jo et relativt kompliceret skattesystem, som mange ikke helt forstår," siger hun.
Se danmarkskortet: Så stor er forskellen på kirkeskatten
EU-krav smider bombe under dansk klimaindsats: 70 procentsmålet er ikke nødvendigvis nok
