PA-teamet hos Grace får nye kræfter fra Cepos

GRACE Public Affairs har hentet CEPOS' chefjurist, Henriette Kinnunen, til en stilling som ny Tax and Public Affairs Director.

Henriette Kinnunen sætter sig i en ny stol hos Grace Public Affairs, hvor hun fremover bliver chef for skat og Public Affairs.

Det skriver bureauet på sin hjemmeside.

Hun kommer fra en stilling som chefjurist i Tænketanken Cepos og har her beskæftiget sig med retssikkerheden inden for skatteområdet samt at lette de administrative byrder for erhvervslivet. Hun er medlem af regeringens Retssikkerhedsforum og gør sig som en ofte anvendt skatteretsekspert af såvel medier som af Folketingets Skatteudvalg.

Den nye PA-direktør er uddannet cand.jur. og har en baggrund som skattejurist, presserådgiver og projektleder i SKAT samt vidensjurist hos advokatfirmaet Bech-Bruun.

Forrige artikel DR-rokade giver ny chef for den politiske redaktion Næste artikel Peter Strauss siger farvel til Socialdemokraterne