Overblik: Her er regeringens lovforslag om digitalisering

Logningsbekendtgørelsen er endnu engang på lovprogrammet. I den kommende periode vil regeringen også fremsætte lovforslag om regulering af sociale medier.

I forbindelse med Folketingets åbning har regeringen udgivet sit lovprogram for den kommende folketingsperiode.

Her løfter regeringen blandt andet sløret for, hvornår de lovede reguleringer af sociale medier kommer - samt endnu en dato for den længe ventede revision af logningsbekendtgørelsen.

Her får du overblikket over, hvilke lovforslag, der påvirker det digitale område, samt hvornår regeringen forventer at fremsætte dem.

Regulering af sociale medier

Erhvervsministeriet kommer med to lovforslag, som har rod i regeringens udspil til regulering af tech-virksomheder.

  • Ændring af lov om markedsføring (Øget gennemsigtighed i onlinetransaktioner)
    Regeringen skriver om lovforslaget, at det følger op på regeringsudspillene om sociale mediers ansvar og om regulering af tech-giganter.

    Den skriver videre, at forslaget skal "skabe større gennemsigtighed for forbrugerne på bl.a. onlinemarkedspladser. Lovforslaget indeholder bestemmelser om anvendelse af børn til markedsføring på sociale medier samt bestemmelser om markedsføring rettet mod børn og unge." Der forventes fremsat i første halvdel af oktober 2021

  • Lov om regulering af sociale medier
    Dette forslag følger op på regeringsudspillet om sociale mediers ansvar. Det forpligter blandt andet sociale platforme til at udgive gennemsigtighedsrapporter om indholdsmoderation og giver adgang til at borgere kan få efterprøvet et socialt medies beslutning om at fjerne, blokere eller beholde anmeldt indhold. Det forventes fremsat i første halvdel af februar 2022.

Andre lovforslag om digitalisering

  • Ændring af retsplejeloven og teleloven (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logning) m.v.)
    Efter udskydelseudskydelse er den længe ventede revision af loven, der pålægger teleselskaber at registrere oplysninger om deres kunders brug af telefoner endnu engang på lovprogrammet. Regeringen skriver i den forbindelse: "Lovforslaget vil navnlig omfatte en revision af retsplejelovens regler om udbyderes pligt til at foretage registrering og opbevaring (logning) af oplysninger om teletrafik til brug for efterforsk- ning og retsforfølgning af strafbare forhold."

    Det forventes fremsat i anden halvdel af november af justitsministeriet.

  • Ændring af erstatningsansvarsloven (Udvidelse af området for krænkelsesgodtgørelse og behandling af digitale krænkelser)
    Justitsministeren ventes af fremsætte dette lovforslag i første halvdel af februar 2022. Det har til formål at "udvide området for krænkelsesgodtgørelse og forventes at adressere spørgsmålet om behandlingen af digitale krænkelser efter erstatningsansvarsloven," skriver regeringen i lovprogrammet.

  • Ændring af straffeloven (Kriminalisering af identitetstyveri)
    I regeringens udspil om sociale mediers ansvar fra august 2021 foreslog regeringen en ny særskilt lov, der gør identitetstyveri ulovligt. I dag er identitetstyveri kriminaliseret igennem paragraffer, der gør misbrug af andres identitet ulovligt, eksempelvis i forbindelse med bedrageri. Lovforslaget forventes fremsat i første halvdel af december.

  • Ændring af lov om Digital Post fra offentlige afsendere (Omstillingsperiode ved overgang til ny Digital Post-løsning)
    Grundet en ny løsning til digital post er der brug for en lovhjemme til overgangsperioden, skriver finansministeriet:

    "Lovforslaget har til formål at skabe hjemmel til at fastsætte regler om en midlertidig omstillings- periode med ændret drift og mulighed for at begrænse adgangen til at anvende Digital Post i forbindelse med overgangen til den nye Digital Post-løsning, herunder overgangsregler og eventuelt paralleldrift," skriver regeringen i lovprogrammet. Lovforslaget forventes fremsat i første halvdel af oktober.

 

Opdateret 5/10 kl 17:02 med et afsnit om regeringens ønske om at kriminalisere identitetstyveri.

Forrige artikel Mette Frederiksen klar med tiltag mod Mette Frederiksen klar med tiltag mod "uheldig spiral af enkeltsager og forhastet lovgivning" Næste artikel Regeringen vil have en kommission for pigers og kvinders rettigheder Regeringen vil have en kommission for pigers og kvinders rettigheder