Overblik: Her er overenskomsterne for de ansatte i staten og kommunerne

Højere løn, mere frihed i pension og fleksible feriedage. Sådan lyder nogle af overskrifterne i de nye overenskomster på det kommunale og statslige område. Få overblikket over aftalerne her.

Overenskomsterne for de ansatte i staten og kommunerne er faldet på plads efter forhandlinger i Finansministeriet.

Altinget giver dig her overblikket over de vigtigste elementer i aftalerne.

Du kan læse aftalen for kommunalt ansatte her. Aftalen for de statsligt ansatte kan læses her.

Den statslige overenskomst

 

Økonomiske ramme

I aftalen er der afsat 8,8 procent som samlet ramme per 31. marts 2024, hvoraf 4,83 procent er generelle lønstigninger, hvilket er gældende fra 31. marts 2024. 

 Frihed i pension

I aftalen er parterne blevet enige om at etablere en opsparingsordning i tilknytning til en pensionsordning, som giver medarbejderne mere valgfrihed mellem løn og pension. Parterne øger hermed den valgfrie del af pensionsbidraget, som kan veksles til løn eller indbetaling på pensionsordningen.

Fleksible feriedage

Parterne har aftalt at oprette særlige feriedage, som de ansatte selv kan spare op, så de ansatte for eksempel kan bruge dette til længere rejser eller indkøring af børn i institution. Opsparingen kan bestå af afspadsering og særlige feriedage. Opsparingen kan maksimalt udgøre 15 dage i alt. Aftalen træder i kraft fra 1. april 2025.

  Barsel

I aftalen har parterne øget den øremærkede barsel til far eller medmor med tre uger. Det vil sige, at far eller medmor får ti ugers øremærket barsel med løn ligesom mor. Ligeledes øges antallet af uger til adoptanter med tre uger i alt. Parterne er samtidig blevet enige om at øge lønretten til forældre, der får to eller flere børn ved fødsel, med 13 uger til hver forælder. Det samme gælder for flerlingeadoptanter, når børnene ved modtagelsen er under et år.

Fokus på medarbejdere i udsatte funktioner

I aftalen har parterne afsat 50 millioner kroner til en økonomisk anerkendelse af medarbejdere der varetager udsatte funktioner. Konkret vil dette gå til politiet, lokalanklagere, retterne og kriminalforsorgen særligt fængselsbetjente.

Lavtløn

Man har afsat 0,01 procent af lønsummen pr. 31. marts 2024 til at løfte grundlønnen for en række af de lavestlønnede grupper i staten. Det drejer sig blandt andet om kontorfunktionærer, rengøringsassistenter og ufaglærte.

{{toplink}}

 

Den kommunale overenskomst

 

Økonomisk ramme

Der er afsat en økonomisk ramme på 8,8 procent pr. 1. april 2024, hvoraf fire procent er afsat til generelle lønstigninger per 1. april 2024. Der ydes en generel lønstigning på 0,24 procent per 1. oktober 2025 og per 1. november 2025 ydes der en yderligere generel lønforhøjelse på 0,20 procent.  I aftalen er der afsat to procent til forhandlingerne med de enkelte faglige organisationer, som følger i den kommende uge. De midler kan bruges til løn- og vilkårsforbedringer på de enkelte områder.

Barsel

I aftalen har man afsat 0,02 procent af den samlede lønsum per 1. april 2024 til at øge den øremærkede barsel til far eller medmor med tre uger. Det vil sige, at far eller medmor får ti ugers øremærket barsel med løn ligesom mor. Ligeledes øges antallet af uger til adoptanter med tre uger i alt. Parterne er samtidig blevet enige om, at hvis forslag til lov om ændring af barselsloven vedtages i Folketinget, at øge lønretten til forældre, der får to eller flere børn ved fødsel, med 13 uger til hver forælder. Det samme gælder for flerlingeadoptanter, når børnene ved modtagelsen er under et år.

Fokus på medarbejdere i udsatte funktioner

I aftalen har man afsat flere midler til at sikre medarbejdere i "udsatte funktioner". Dette vil mere præcist gå til politiet, lokalanklagere og kriminalforsorgen særligt fængselsbetjente.

Lavtlønnede får et løft

Man har afsat 0,045 procent af lønsummen pr. 1. april 2025 til at løfte grundlønnen for en række af de lavestlønnede grupper i kommunerne.

{{toplink}}

Forrige artikel Tysklands stålsatte rose: Cirklen er sluttet for kvinden i toppen af Europa Tysklands stålsatte rose: Cirklen er sluttet for kvinden i toppen af Europa Næste artikel Topchef og borgmester i oprør over udsigt til millionbesparelser i Wonderful Copenhagen Topchef og borgmester i oprør over udsigt til millionbesparelser i Wonderful Copenhagen