Omstridt erhvervsskat splitter landets kommuner

37 kommuner opkræver den. 61 gør ikke. Dækningsafgiften - beskatningen af forretningsejendomme - adskiller i dén grad de danske kommunalbestyrelser.

Kommunerne kan frivilligt beslutte sig for, om de skal opkræve den særlige erhvervsskat eller ej, og netop derfor er den omstridt.

Dækningsafgiften er upopulær i dansk erhvervsliv, fordi den skal betales, hvad enten man tjener penge eller ej.

Som optakt til kommunalvalget i november giver Altinget her et indblik i en kamp om dækningsafgift og erhvervsvenlighed.

Sydøstjysk erhvervsdyst

Vejle og Kolding minder på mange måder om hinanden. Begge kommuner har i omegnen af 100.000 indbyggere, de ligger begge i Danmarks industrielle vækstcentrum, Trekantområdet, og begge kommuner er ledet af en Venstre-borgmester.

Men der er én væsentlig forskel på de to kommuner, når det kommer til behandlingen af kommunernes virksomheder.

Mens Kolding, som en af få jyske kommuner, fortsat opkræver dækningsafgift af sine virksomheder, er situationen helt omvendt nord for kommunegrænsen.

I Vejle Kommune besluttede et flertal i kommunalbestyrelsen i 2019 nemlig at fjerne dækningsafgiften med ønsket om at fremme kommunens erhvervsvenlighed. Og dermed forsøgte Vejle at stikke af i Trekantområdets interne kapløb om at tiltrække nye virksomheder.

Om det er lykkedes Vejle at iføre sig førertrøjen i erhvervsvenlighed, vender vi tilbage til.

Ny Kolding-kandidat vil med ærgrelse beholde dækningsafgiften

Kolding Kommune opkræver 5 promille i dækningsafgift af sine lokale virksomheder. Det indbringer årligt kommunen cirka 48 millioner kroner.

Og selvom hun gerne vil, har Koldings nye borgmesterkandidat fra Venstre, Eva Kjer Hansen, ikke tænkt sig at fjerne dækningsafgiften som sin første eventuelle borgmestergerning.

”Jeg ville gerne være dækningsafgiften foruden, og jeg er klar over, at flere omkringliggende kommuner har afskaffet den. Men udfordringen er jo at finde de midler, der kommer ind via dækningsafgiften, og det ser jeg ikke som en mulighed foreløbig,” siger Eva Kjer Hansen.

Den rutinerede Venstre-politiker er ikke begejstret over Koldings placering i Dansk Industris opgørelse over kommunernes erhvervsklima. I 2020 blev det til en 65. plads. Og under kategorien "Skatter, afgifter og gebyrer" endte Kolding på en skuffende placering som nummer 90.

Ifølge Eva Kjer Hansen er det dog muligt at servicere erhvervslivet i Kolding Kommune og tiltrække nye virksomheder uden at ændre på dækningsafgiften.

”Der er mange andre mere væsentlige elementer end dækningsafgift inden for erhvervsvenlighed, og dem vil jeg prioritere i første omgang. Det handler blandt andet om hurtigere sagsbehandling og et højere serviceniveau,” siger borgmesterkandidaten.

Advokat: Ikke en hensigtsmæssig måde at beskatte på

Thomas Booker rådgiver kommuner og virksomheder i dækningsafgift i sit job som advokat. Men faktisk ville han gerne være sin rådgivning foruden, for han mener ikke, at dækningsafgiften overhovedet burde eksistere.

”Der er ingen tvivl om, at dækningsafgiften er konkurrenceforvridende. Dét, at du kan kaste en sten over en kommunegrænse, og stenen derfor lander i et område med en anden dækningsafgift eller slet ingen afgift, dét forvrænger jo konkurrencen," siger Thomas Booker, som har en ph.d. i ejendomsbeskatning fra Aarhus Universitet.

"Jeg synes ikke, at det er en særlig hensigtsmæssig måde at beskatte på,” slår han fast.

Og det lader til, at de fleste kommuner efterhånden er enige med Thomas Booker. Det går nemlig kun én vej med dækningsafgiften.

”Flere og flere kommuner anser dækningsafgiften som et konkurrenceparameter, og derfor er tendensen, at afgiften bliver lempet eller helt frafalder. I opgørelserne over erhvervsvenlige kommuner er dækningsafgiften et parameter, så der er simpelthen kommet mere fokus på erhvervsvenlighed,” lyder det fra advokaten.

Men selvom nogle kommuner skulle have et ønske om at afskaffe dækningsafgiften, kan der nogle gange være langt fra ønske til realitet. Hvor skal pengene komme fra, er et klassisk spørgsmål i politik – og således også i spørgsmålet om dækningsafgift.

”Hvis dækningsafgiften skal afskaffes, er det klart, at kommunerne skal have pengene andetsteds fra. Midlerne er indregnet i mange budgetter. Så hvis man afskaffer afgiften, ville man skulle gøre noget andet.”

Ifølge Thomas Booker er det svært for en kommune at forsvare sin dækningsafgift, hvis en eller flere nabokommuner afskaffer den. Typisk vil der opstå en dominoeffekt, når en kommune ændrer i sin dækningsafgift.

”Vejle Kommune har givetvis fjernet dækningsafgiften for at tiltrække flere virksomheder med tanke på, at nabokommunerne Fredericia og Kolding stadig har dækningsafgift. Det giver da Vejle en stor erhvervsmæssig fordel og lægger pres på de andre.”

Borgmester: Hele Danmark skal vide, at Vejle er erhvervsvenlig

Og Vejle Kommune har hurtigt mærket den erhvervsmæssige fordel i at afskaffe dækningsaften. 

Det fortæller Vejles borgmester Jens Ejner Christensen (V).

Han understreger dog, at det ikke er fjernelsen af dækningsafgiften alene, der har været udslagsgivende for, at flere virksomheder har valgt at flytte til kommunen, siden den droppede dækningsafgiften. 

Jens Ejner Christensen glæder sig over afskaffelsen af dækningsafgiften.

”Vejle Kommune skal have et erhvervsvenligt ry i hele Danmark, og det arbejder vi meget på at indfri. En dækningsafgift er jo en decideret erhvervsskat, og der har ikke været begejstring for den i vores lokale erhvervsliv,” siger han og tilføjer:

”Dækningsafgift er en underlig skat, fordi det jo er en skat, der rammer alle virksomheder – uanset, om de har overskud eller underskud. Princippet om, at man kun betaler skat af penge, man rent faktisk tjener, kan jeg godt lide."

Modsat situationen i Kolding er smilene måske lidt bredere på økonomikontorerne i rådhuset i Vejle. Kommunen er en af de hurtigst voksende i Danmark, og de mange nye indbyggere giver en stor stigning i skatteindtægter.

Derfor havde den vejlensiske kommunalbestyrelse intet problem med at finde penge til at afskaffe dækningsafgiften i 2019.

”Vores indtægter er vokset på andre områder, så vi har været i en sund balance, hvor vi ikke har haft behov for at skære på andre sektorer for at finde råd til at afskaffe dækningsafgiften,” siger Vejle-borgmester Jens Ejner Christensen.

Status på erhvervsvenlighedskampen

Men er det så lykkedes Vejle at slå Kolding på erhvervsvenlighed?

Svaret er indtil videre et forsigtigt nej. I seneste opgørelse over erhvervsvenlighed fra DI Dansk Byggeri, er Kolding steget én plads fra 2019 til 2020, så kommunen nu ligger nummer 23, mens Vejle er faldet hele 21 pladser til en 28. plads.

Det skal dog tilføjes, at Vejle tog et gigantisk hop på listen i 2019, efter kommunen fjernede dækningsafgiften – og derfor er den nuværende 28. plads altså væsentligt bedre end for bare få år tilbage.

Rapporten bygger på 22 parametre, hvoraf dækningsafgiften er et af dem.

Formand for Dansk Byggeri Sydjylland, Michael Mathiesen, mener, at det er et effektivt middel at fjerne dækningsafgiften, og han er overbevist om, at det også på sigt vil ske i Kolding Kommune.

”Der skal være et godt erhvervsliv, før en kommune er attraktiv. Folk gider ikke at køre for mange kilometer på arbejde. Derfor er det vigtigt, at der er et godt mix mellem bosætning og et erhvervsliv i vækst,” siger Michael Mathiesen.

De eneste tilbageværende kommuner i Sydjylland, der stadig har dækningsafgift, er Kolding og Fredericia, og derfor har Michael Mathiesen kastet sig ind i debatten med det formål at frigøre Sydjylland for dækningsafgift.

”Vi skal ændre kommunerne fra at være myndighedskommuner til at være servicekommuner. Virksomheder påfører ikke kommunen omkostninger. Tværtimod."

pin@altinget.dk