Om få dage kommer lønkomitéens længe ventede rapport. Her er, hvad du skal vide på forhånd

Først kom et folketingsvalg i vejen. Siden en langvarig regeringsdannelse. Og i det nye år kom sågar de private overenskomstforhandlinger på tværs.

Men nu skulle det langt om længe være ganske vist, at Lønstrukturkomitéens rapport er lige om hjørnet. Medmindre tidsplanen skrider i sidste øjeblik, bliver tirsdag den 13. juni ifølge Altingets oplysninger dagen, hvor offentligheden får svar på, om blandt andre sosu’er, sygeplejersker og pædagoger får den rette løn.

Og dermed er vejen banet for, at fagbosser, arbejdsgivere og politikere for alvor kan tage hul på armlægningen om, hvordan milliarderne til et ekstraordinært løft af lønnen i den offentlige sektor skal fordeles. En armlægning, der kan få stor betydning for centrale velfærdsområder som ældre, sundhed og børn.

Forud for offentliggørelsen af rapporten peger en forsker dog på, at kampen kan komme til at handle mere om rekrutteringsudfordringer end om ligeløn.

”Den politiske dagsorden er på sin vis løbet fra Lønstrukturkomitéens rapport,” siger arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen, lektor på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet.

“Det, der var på spil, da komitéen blev nedsat, var lønmodtagerorganisationernes krav om ligeløn. Nogle grupper mente, at de haltede efter rent lønmæssigt. Komiteen fik så til opdrag at se på lønstrukturerne mere bredt set, og siden da er rekrutteringsudfordringerne i det offentlige blevet meget presserende, og det er det, både politikerne og de offentlige arbejdsgivere er optagede af. Derfor ser vi nok også ind i et politisk forløb, som først og fremmest kommer til at handle om rekruttering,” siger hun. 

Udfordringer med uligeløn

Lønstrukturkomitéen blev formelt nedsat i oktober 2021 af daværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). Det skete få måneder efter, at Folketinget ved et lovindgreb havde afsluttet den mere end to måneder lange sygeplejerskekonflikt.

”Det er ikke nogen hemmelighed, at der er udfordringer med uligeløn i Danmark,” lød det dengang fra Hummelgaard, der med komitéen ville opnå et fælles oplyst grundlag forud for fremtidige forhandlinger.

På komitéens formandspost sidder økonomiprofessor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet. Udover en stribe eksperter sidder i komitéen også fagforeningsformænd som Grete Christensen fra Dansk Sygeplejeråd og Mona Striib fra FOA samt repræsentanter for de offentlige arbejdsgivere i form af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, kommuneforeningen KL og Danske Regioner.

Syv principper fra S-regeringen

Siden komitéen blev nedsat, er den offentlige sektors udfordringer med at rekruttere blandt andre sosu’er og sygeplejersker til ledige stillinger kravlet højere op på den politiske dagsorden.

Det blev særligt tydeligt få dage før folketingsvalget i november sidste år, da statsminister Mette Frederiksen (S) flankeret af flere socialdemokratiske topministre præsenterede udspillet ’Bedre vilkår. Bedre velfærd” ved et pressemøde på plejecentret Sølund i København.

Udspillet bestod af et forslag om at afsætte tre milliarder kroner årligt fra 2030 til højere løn og bedre arbejdsvilkår for offentligt ansatte. Det første af de syv principper lød, at lønløftet ”skal bidrage til at løse rekrutteringsudfordringerne”. Princip nummer to lød, at lønløftet ”skal sikre mere lige aflønning”.

Ikke et ord om ligeløn

Efter valget gik Socialdemokratiet i regering med Venstre og Moderaterne. Regeringsgrundlaget rummer de tre milliarder kroner i 2030 til et løft af løn og arbejdsvilkår i det offentlige, som S foreslog før valget.

Milliardbeløbet er nævnt som en løsning på rekrutteringsudfordringer i den offentlige sektor.

”Det kan ikke løses med ét tiltag, men regeringen anerkender, at løn og arbejdsvilkår også har betydning for mulighederne for at fastholde og rekruttere dygtige og engagerede medarbejdere,” skriver SVM-regeringen.

Regeringen nævner ikke ligeløn med et ord i regeringsgrundlaget, som dog slår fast, at Lønstrukturkomitéen skal færdiggøre sit arbejde. Dermed står det ikke på forhånd klart, præcis hvilken vægt komitéens resultater vil blive tillagt, når de ekstraordinære lønmilliarder skal fordeles.

Et vist sammenfald

Arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen peger på, at de offentlige arbejdsgivere og politikerne først og fremmest er optaget af rekrutteringsudfordringerne.

”Hvis man synes, at man har et lønefterslæb, så gælder det måske om at vise, at det spiller sammen med rekrutteringssituationen. Det er ikke sikkert, at alle kan det," siger hun.

Er der ikke en risiko for, at man så ikke helt får løst det problem, som man satte sig for at løse?

”Det er muligt, at det ender sådan. At der er nogle grupper, som ikke vil få deres ønsker fuldt indfriet,” siger Nana Wesley Hansen.

"Jeg vil dog sige, at når man ser på de store grupper, der har italesat, at de har et lønefterslæb, så er der mange af dem, der er præget af rekrutteringsudfordringer. For eksempel har sygeplejerskerne rekrutteringsudfordringer, og det samme gælder på ældreområdet, hvor der er mange af FOAs medlemmer. Også på børneområdet er der udfordringer med at rekruttere pædagoger. Så på den måde er der et vist sammenfald, men ikke 100 procent."

Når komitéens rapport er offentliggjort, er der lagt op til, at regeringen senere i år indkalder arbejdsgivere og lønmodtagere til trepartsforhandlinger om, hvordan de ekstraordinære lønmilliarder skal fordeles.

Det skal ske, inden de offentlige overenskomstforhandlinger, OK24, så småt går i gang i løbet af efteråret.

”Vi ser ind i et meget spændende og tidsmæssigt meget komprimeret forløb på den anden side af sommerferien. Det er helt sikkert,” siger Nana Wesley Hansen.

{{toplink}}

red@altinget.dk