Officielt: Helveg vil i Europa-Parlamentet

VALG: Den radikale Morten Helveg Petersen har nu bekræftet, at han gerne vil være partiets kandidat til Europa-Parlamentsvalget i 2014.

Tidligere folketingspolitiker for De Radikale og nuværende direktør for Foreningen af Danske Interaktive Medier, Morten Helveg Petersen, bekræfter nu, at han går efter at blive europaparlamentariker for partiet. "Jeg har tænkt over det, og jeg stiller op i Københavns Omegn og håber på at blive kandidat der. Og så arbejder jeg på at blive partiets spidskandidat derefter," siger Morten Helveg Petersen til Politiken. De Radikales spidskandidat vælges på partiets landsmøde i efteråret. Valget til Europa-Parlamentet ventes at blive afholdt i slutningen af maj 2014.
Forrige artikel De Radikale vælger ny formand i Aarhus Næste artikel Bjerregård genvalgt som DJ-formand