Brexit skræmmer ikke: Ønske om en bedre aftale med EU spiller ind i norsk valgkamp

BRUXELLES: Kan nordmændene få en bedre aftale med EU?

Det er blevet en del af den valgkamp, som lige nu er i sin absolutte slutspurt, inden der skal stemmes til stortingsvalg på mandag.

De største partier, Arbeiderpartiet og Høyre, er håndfaste i deres overbevisning om, at det tjener Norge bedst at være under den såkaldte EØS-aftale. Den betyder, at nordmændene stort set er en del af EU’s indre marked med de rettigheder og pligter, der nu følger med, også selv om de ikke har en plads ved forhandlingsbordene i Bruxelles.

Men valgkampen har givet politisk vind i sejlene til nogle af dem, der synes, det er på tide at trykteste forholdet til handelsblokken i syd.

Særligt Senterpartiet, der står til pæn fremgang, og som kan ende i en rolle som kongemager i en kommende regeringsdannelse, har gjort klart, at de gerne vil have afsøgt mulighederne for, hvad der kunne komme i stedet for den aftale, der giver adgang til knap 450 millioner europæiske forbrugere, men indebærer tusindvis af retsakter, der skal indføres i norsk lov uden at nordmændene kan gøre fra eller til.

”Vi skal have nye aftaler, få bedre kontrol over energipolitikken, ikke give mere magt fra os. Efter at have fået de aftaler på plads, så erstatter det selvfølgelig den nuværede EØS-aftale,” har partileder Trygve Slagsvold Vedum sagt til TV 2 Norge under valgkampen.

Kantar for TV2. nasjonal/s-valg.
Ap 23,8 (0,5)
H 18,6 (-0,8)
Sp 13,8 (-0,2)
Frp 11,1 (0,2)
SV 8,9 (-0,6)
R 6,2 (0,6)
MDG 5,0 (0,3)
V 4,8 (0,1)
KrF 4,3 (0,2)
A 3,7 (-0,1)
https://t.co/fpONSt5hLt #politikk

— pollofpolls.no (@pollofpolls) September 7, 2021

 

Andre politikere, herunder statsminister Erna Solberg fra Høyre, anklager Senterpartiet for at ”ville ødelægge EØS-aftalen indefra”. Her lyder argumentet, at det er at stikke folk blår i øjnene at give dem troen på, at nordmændene med et knips med fingrene kan få EU til at gå med på at rykke rundt i den snart 30 år gamle aftale.

Stor usikkerhed i befolkningen

Men tankerne er noget, som har en vis genklang i befolkningen, mener seniorforsker Øyvind Svendsen fra Norsk Utenrikspolitisk Institutt (NUPI).

I en ny undersøgelse kortlægger NUPI, at der stadig er flere nordmænd, der ville stemme for EØS-aftalen, end der ville stemme imod, hvis det var folkeafstemning og ikke stortingsvalg, de skulle til på mandag. Til gengæld er knap hver fjerde i tvivl om, hvor de ville sætte deres kryds. Det vil sige, at det er uvist, om der ville være flertal for det ene eller det andet.

”Der er stor usikkerhed. Og konsekvensen af det er, at vi ser et stort politisk mobiliseringsgrundlag i befolkningen på det spørgsmål her i valgkampen for begge parter. Det gælder for Senterpartiet og de EU-skeptiske partier, men det er også et budskab til de store partier, Høyre og Arbeiderpartiet, om at de må forsvare aftalen, hvis de vil have, at den skal bestå,” siger Øyvind Svendsen.

 

Han peger på, at det passer ind i en folkestemning, hvor der bliver set mindre udad mod verden.

”Der er en udvikling, hvor nordmændene vender sig mere hjem, og hvor det, at EU altid har været et betændt emne, i disse krisetider måske kommer endnu mere frem,” siger seniorforskeren.

Blander sig i strøm og jernbaner

Det kommer også i kølvandet på en række sager, hvor Norge bliver klemt af EU’s regler, som de ikke selv har nogen indflydelse på. Det gælder EU-regler om privatisering af jernbanerne, der virkelig har ramt en nerve. Det har nye tiltag på energiområdet også, hvor der er stor norsk modvilje mod at deltage i EU’s nye energiregulator, ACER, og at Norge skal kobles på et europæisk energimarked, som, mange frygter, vil få priserne på strøm til at stige i Norge.

”Den norske befolkning vil ikke acceptere dyrere strøm for at forsyne EU med miljøvenlig energi. Men det kommer vi til at gøre, og det kommer til at blive en stor politisk sag,” siger Øyvind Svendsen.

Han forudser, at problemerne kun kommer til at vokse med den kæmpe nye klimapakke, som EU-Kommissionen præsenterede i sommer med tilnavnet Fit for 55, og som ifølge forskeren kan blive ”en bombe” i norsk politik.

Brexit skræmmer ikke

Samtidig har de svære forhandlinger mellem EU og Storbritannien ikke gjort noget synderligt negativt indtryk på nordmændene på trods af store problemer med samhandlen efter den britiske udtrædelse af det indre marked ved årsskiftet og det lange, grimme og stadigt uafklarede efterslæb, der stadig skal håndteres af parterne, vurderer han. Tværtimod.

”I den norske debat bruges argumenter om, at briterne fik en god handelsaftale,” siger Øyvind Svendsen.

Han er dog stærk skeptisk over for ideen om, at EU skulle have nogen som helst interesse eller appetit på at genbesøge forholdet til nordmændene.

”Jeg tror, at det norske folk tager fejl, når de tror, at man bare kan forhandle en ny aftale. Brexit-aftalen var nødt til at ske, og det var noget, som EU var tvunget til at håndtere. Men jeg har vældig lille tro på, at EU har lyst til at bruge ressourcer på at behandle en EØS-aftale lige akkurat nu. Og hvis det var vanskeligt for briterne, så kommer det til at være meget vanskeligt for Norge,” siger han.

En mere aktiv linje

Til gengæld kan han godt se en mere konfrontatorisk norsk linje for sig i fremtiden.

”På kort sigt vil det afhænge af valgresultatet her i september. Jo større særligt Senterpartiet bliver, jo mere sandsynligt er det, at de vil gå ind i regeringsforhandlinger og stille spørgsmål ved EØS-aftalen,” siger han.

Derfra ser han to mulige konsekvenser.

”Den ene er den ekstreme, at kræfterne imod EØS bruger deres magt til at forsøge på at få Norge ud af EØS-aftalen. Men det er mere sandsynligt, at disse partier forsøger en mere aktiv linje,” siger han.

Her peger han blandt andet på det, der hedder reservationsretten. Det er en ret, som EØS-landene i princippet har til at undslå sig et stykke indre markeds-lovgivning. Den har dog aldrig været brugt i praksis, fordi det formodentlig vil indebære, at dele af EØS-aftalen vil blive sat helt ud af kraft.

”Argumenterne fra partier som Senterpartiet og Socialistisk Venstreparti er, at vi skal være meget bedre til at bruge denne reservationsret, at vi må sætte foden ned, når der kommer lovgivning fra EU, og det har Norge aldrig gjort.”

Godt at sige mere nej

Øyvind Svendsen mener ikke, at det er umuligt, at nordmændene kan have held med at spille lidt mere med musklerne i Bruxelles.

Han vurderer, at det også ville være godt for tilslutningen til EØS-aftalen i befolkningen, hvis Norge sagde fra over for EU en gang imellem, sådan så det ikke bare føltes som det "fax-demokrati", som det gennem tiderne er blevet kaldt, når de nye regler blev dikteret fra Bruxelles til Oslo.

Hvad reaktionen vil være fra EU-siden, tør han ikke spå om, men han mener, at der er en mulighed for, at man kan opnå noget.

”Jeg tror, der er større handlerum, end det fremgår nu. Norge er vældig lille, vi er vældig lydhøre, så jeg tror, at Norge kan markere sig mere tydeligt i Bruxelles, uden at der bliver konflikt af den grund,” siger seniorforskeren.

rikke@altinget.dk