Økonomidirektør i Alrow Media Anders Jørning fylder 50 år

Torsdag 4. april 2024 fylder den nye økonomidirektør i Alrow Media, cand.polit. Anders Jørning, København S, 50 år. Han beskrives som på samme tid venlig, grundig, ordentlig og energisk. 

Økonomidirektør, cand.polit. Anders Jørning, København S, fylder 50 år torsdag 4. april 2024. Han blev 1. februar i år hentet til Alrow Media, som udgiver netavisen Altinget i de tre skandinaviske lande samt ugebrevet Mandag Morgen med tænketank.

De sidste 17 år har Anders Jørning ledet økonomiafdelinger. Han kom til Altingets moderselskab efter seks år som CFO i Wonderful Copenhagen, der er en erhvervsdrivende fond med fokus på at fremme turisme i hovedstadsregionen.
Forinden var han i fem år økonomichef i Vækstfonden, som var en statsejet fond til fremme af vækst i Danmark.

Tidligere var Anders Jørning økonomichef i YouSee med ansvar for regnskab og rapportering. Han startede i TDC-koncernen tilbage i 2000 – det år han blev færdig som økonom fra Københavns Universitet.

Han er gift med specialkonsulent i Min A-Kasse Rikke Fog Jacobsen, og parret har to store teenagedøtre. I fritiden spiller fødselaren fodbold, løber og bruger tid med familie og venner.

Anders Jørning opleves som på samme tid venlig, grundig, ordentlig og energisk. Han drives i høj grad af selvmotivering, men holder både af at arbejde selvstændigt og i team.

Vi på Altinget og Mandag Morgen er glade for, at vi kunne tiltrække Anders Jørning til vores leder-gruppe. Anders har sat sig solidt i sin direktørstol på tredje sal og nyder allerede tillid og respekt i hele huset i Ny Kongensgade i København.

Forrige artikel Dødsfald: Fhv. formand for skibsførerne og navigatørerne Arne Fischer Henrichsen (91) Næste artikel Borgerlig debattør bliver politisk journalist på B.T. Borgerlig debattør bliver politisk journalist på B.T.