Økonom: Ingen penge at spare på velfærdsteknologi
ØKONOMI: Besparelsespotentialet i velfærdsteknologi er stærkt overdrevet, argumenterer økonom på Odense Universitetshospital (OUH) på baggrund af en række evalueringer. Politikerne skal forstå, at ting tager tid, mener han.
Meget har været sagt og skrevet om potentialet i velfærdsteknologiske besparelser i løbet af 2013.
Finansministeren satte for alvor emnet på dagsordenen, da han som led i debatten om vækstpakken i februar understregede, at ny teknologi på velfærdsområderne var et vigtigt redskab til at høste de 12 milliarder i effektiviseringer, som var nødvendige for at få den offentlige økonomi til at hænge sammen i 2020.
Og siden da har debatten kørt. Nogle med argumenter for, at stats- og kommunekasserne gerne må profitere af teknologiske landvindinger på velfærdsområderne. Andre med gentagne advarsler imod en sådan kassetænkning, som ikke medfører andet end skræmte borgere.
Nu blander Kristian Kidholm, lektor ved Syddansk Universitet og økonom på Odense Universitetshospital (OUH), sig så i debatten. I løbet af de sidste fem år har han sammen med en række kolleger forestået evalueringen af et større antal telemedicinske projekter.
Og konklusionen er klar: Potentialet for økonomiske besparelser via teknologi på velfærdsområderne er ikke så stort som hidtil antaget.
"I vores studier af telemedicin har vi generelt ikke kunnet finde det økonomiske potentiale, som vi troede, var der, da vi gik i gang," siger Kristian Kidholm.
Behov for evalueringer findes stadig
Og da der altid er omkostninger forbundet med nye teknologiske tiltag - enten i form af servere, internet, personale, tablets eller andet isenkram - betyder det, at man ofte står tilbage med en merudgift, forklarer han.
"En række fagfolk har den seneste tid været ude at sige, at vi skal holde op med at evaluere telemedicinske projekter. Pointen fra deres side er nok, at vi ved, at det virker, og så er det bare et spørgsmål om at tage teknologien i brug. Men det er altså bare ikke korrekt," siger han.
Adspurgt om at fremvise konkrete eksempler på teknologi, som ikke har vist sig økonomisk holdbar, peger Kristian Kidholm på KOL-kufferten, som er udviklet af Medisat - i øvrigt i tæt samarbejde med OUH.
"Teknisk virker løsningen rigtig godt, og patienterne og personalet er glade for at bruge kufferten. Men vurderer man kufferten ud fra en klinisk synsvinkel, er svaret desværre, at der ikke er dokumentation for, at patientens helbred forbedres, og at antallet af indlæggelser falder," siger sundhedsøkonomen.
KOL-kuffert giver ikke besparelser
Evalueringen, som han tager afsæt i, blev foretaget af ph.d. Anne Dichmann Sorknæs og afsluttet i sommeren 2013. Her var konklusionen, at faldet i antallet af genindlæggelser hos lungepatienter, som havde fået udleveret en kuffert, var så lille, at det faldt inden for rammerne af den statistiske usikkerhed.
I gruppen af patienter, som fik telemedicinsk assistance, var der i gennemsnit 1,4 indlæggelser i løbet af et halvt år. Et tal, som for gruppen uden telemedicin var på 1,6 gennemsnitlige genindlæggelser. Altså det samme resultat, når man tager hensyn til den statistiske usikkerhed.
Til gengæld viste evalueringen, at tilfredsheden blandt kuffert-patienterne er høj. Man er i god kontakt med personalet, og det bidrager til øget tryghed hos patienterne.
"Jeg siger ikke, at patienterne ikke får noget ud af det. Man kan bare ikke sige, at kufferterne fører til økonomiske besparelser," siger Kristian Kidholm.
Besparelser kan komme om 10 år
Finansminister Bjarne Corydon (S) har i flere omgange peget på, at velfærdsteknologier er en af måderne at høste nødvendige effektiviseringer på 12 milliarder kroner i 2020. Er der dækning for et sådant ønske?
"Man kan i al fald sige, at finansministerens ønske er baseret på håb, og ikke fakta."
Og det kan du fastslå med sikkerhed på baggrund af de godt 10 evalueringer, som I har foretaget?
"Den internationale forskningslitteratur viser også, at man sjældent kan spare penge på telemedicin. Modargumentet er så, at man tror på potentialet, og på, at besparelserne nok skal komme. Og det tror jeg også på, men det kan vi generelt ikke vise endnu, og vi ved ikke, hvor store gevinsterne ender med at blive."
Hvad baserer du troen på fremtidige besparelser på?
"Eksempelvis er dårlige internetforbindelser i dag årsag til, at det typisk koster 2.000-3.000 kroner at få etableret tilstrækkelig god forbindelse til patienterne," siger han og understreger, at flere undersøgelser peger på, at hver tredje patient ikke har adgang til internet af tilstrækkelig kvalitet.
Og fordi man må forvente, at den digitale infrastruktur på længere sigt forbedres, vil ekstraudgifter af den karakter stille og roligt forsvinde, argumenterer han.
"Man kan ikke bare beskære hjemmeplejen"
Hvad skal konsekvensen så være af din kritik?
"Politikerne skal se i øjnene, at de på kort sigt er nødt til at foretage investeringer. Og at man i mange tilfælde ikke kan begynde at høste gevinsterne før om 5-10 år," siger han og fortsætter:
"Man kan altså ikke bare tage fem millioner fra hjemmeplejens budget og så satse på, at man kan få dem hjem igen ved at høste besparelser på personalefronten for et tilsvarende beløb. Faktisk er der kun få eksempler på, at den slags besparelser finder sted."
20. december: Jacob Bjerregaard
Ældrepulje er fordelt til kommunerne
