Obamas store tale

CHARLOTTE, NC - Præsident Obama holdt sin længe ventede store tale til det demokratiske konvent fredag morgen dansk tid. Det var en svær opgave, blandt andet fordi han ikke kunne tillade sig den store optimisme eller armbevægelser, som ellers er et standardforlangende i amerikansk politik, hvor man sædvanen tro ikke vinder valg ved at pege på, hvad man har opnået, men ved at love lysere tider. Men eftersom nationen fortsat ikke er ude af den økonomiske krise, var det nødvendigt for præsidenten at holde en alvorsfuld tone.

Obamas ydmyghed
Det gjorde han også, og oveni lagde Obama en anden effektiv ingrediens: ydmyghed. Præsidenten citerede sit politiske forbillede, Abraham Lincoln, med ord om, at han "flere gange under sit præsidentskab er gået i knæ". Men at han ikke desto mindre altid havde rejst sig og besluttet sig for at gå fremad til gavn for folket.

En klog strategi i en tale, der af flere analytikere blev bedømt som en mere nede på jorden, "arbejdstale" frem for de "messianske taler om håb og forandring", som var emblematiske for Obama 2008-kampagnen. Samtidig fik Obama understreget, at han også besidder fejl. "Ingen politiker står med alle svarene, intet parti har altid ret, heller ikke mit," lød det med fortsættelsen: "Og ja, arbejdet er hårdt, og vejen er ikke altid lige til, men jeg er mere på jeres side, end min modkandidat er det." Situationen taget i betragtning var det klart den bedste strategi.

Præsidenten nævnte også, at han havde lovet forandringer for fire år siden. "Men det er jer, der er forandringen, ikke mig," lød det, hvilket var hans svar til de kritikere, som har gjort nar af hans slogans fra valgkampen i 2008.

"På den måde får han sagt til sine tilhængere, at hvis de ikke stemmer på ham nu i 2012, så svigter de sig selv. At de skal være tro mod det, de selv tror på," siger Jessica Yellin, som er CNN's chefkorrespondent i Det Hvide Hus.

Løfter, der kan indfries ...
Mange analytikere hæftede sig ved, at præsidenten - i øvrigt ligesom Mitt Romney i ugen før - afholdt sig fra at komme op med en omfattende liste over konkrete politiske tiltag i talen. "Der var ikke nogen klare retningslinjer om eksempelvis, hvordan skattepolitikken vil se ud. Hvordan vil de to kandidater redde eller reformere Medicare. Det er ellers sådanne detaljer, som de uafhængige vælgere leder efter. De vælgere, som endnu ikke har taget stilling, ønsker sig nogle klarere meldinger," lød det fra CNN's analytiker Gloria Borger, der anslår, at der vil
komme mere politisk kød på bordet under de kommende debatter mellem Romney og Obama.

Der kom dog nogle få konkrete meldinger fra præsidenten. Bl.a. hed det sig, at han, hvis han blev valgt, agtede at skabe "en million nye job i manufakturindustrien inden 2016", "fordoble eksporttallene ved slutningen af 2014", "ansætte 100.000 lærere yderligere over de næste 10 år" samt "skære importen af olie med 50 procent".

Det sidste løfte er overkommeligt. USA's hjemlige olieproduktion er steget med 25 procent over de sidste år. Men det vil i givet fald - med en analytikers ord - være en "brun energipolitik, ikke en grøn."

... og løfter, der er på kanten
Præsidenten lovede også, at de 115 milliarder dollar han vil spare på krigene i Afghanistan og Irak, vil blive brugt til at forbedre situationen på hjemmefronten. "Det er tid til at bygge op hjemme i stedet for ude," hed det sig. Et løfte, der er mere på kanten med realiteten, eftersom de penge, supermagten har ført krig for, består af lånte midler. Endelig lovede Obama også at skære i USA's enorme budgetunderskud med "fire billioner dollar".

Det er det samme tal, som den tværpolitiske Simpson-Bowles-kommission anbefalede for et år siden, men præsidentens løfter svækkes unægtelig her af, at han selv afviste at følge kommissionens anbefalinger og efterfølgende lagde planen i skuffen. Hvis man skal skære så kraftigt, slipper man endvidere ikke for at skære i de sociale ydelser eller i fradragsretten for realkreditlån. Hvilket præsidenten netop forlods afviste i talen.

Alvor og humor
Som sagt var talen alvorlig. Obama understregede, at "tiderne har skiftet, og det har jeg også. Jeg er ikke længere bare kandidaten. Jeg er præsidenten. Og det betyder, at jeg i dag ved, hvad det betyder at sende unge amerikanere i krig. Jeg har holdt forældre i mine arme, hvis børn ikke kom hjem. Jeg har talt med mennesker, som har mistet deres hus og deres arbejde ... og selv om jeg er stolt af de ting, vi har opnået, så er jeg mig bevidst om mine fejltagelser. Men som jeg står her i aften, har jeg aldrig været mere forhåbningsfuld på vegne af USA. Ikke fordi jeg er naiv, eller fordi jeg tror, jeg kan forandre alt. Jeg er forhåbningsfuld
på grund af jer."

Der var dog ind i mellemtiden til et par vittige bemærkninger for at løfte stemningen i salen. Vælgerne bliver pt. bombarderet med valgreklamer over hele landet, især i de afgørende svingstater. Og præsidenten betroede konventsdeltagerne - og vælgerne foran tv-skærmene i de små hjem - at hvis de var "lede og kede af at høre 'I am president Obama and I approve this message', så kan jeg fortælle jer, at det er jeg også," lød det med en påtaget grimasse.

Præsidenten henvendte sig også i starten af talen til sine døtre, Sasha og Malia, der var til stede blandt publikum i salen, og mindede dem om, at "jo, I skal op og i skole i morgen."

"Romney er en nybegynder"
Der blev trukket nogle særdeles skarpe linjer op i talen. Det stod således krystalklart, at præsidenten - som alle andre talere hele ugen igennem - mener, at vælgerne står over for en reel skillevej med to fundamentalt forskellige veje, som supermagten kan gå:

"Intet parti har patent på sandheden. Heller ikke jeg. Jeg tror på kompromis, men hvis opskriften på fremskridt består i at give fortsatte ensidige skattelettelser til de rigeste i dette land, så er jeg ikke med, og jeg kommer aldrig med," lød det i en punchline, der fik publikum på tæerne, og som udløste massive klapsalver. Konstateringen blev efterfulgt af denne bemærkning: "Regeringen og den offentlige sektor er ikke svaret på alle problemer. Men det er heller ikke grunden til alle vores problemer, som vore modstandere påstår."

Præsidenten advarede også om, at arbejdet vil blive hårdt:

"Jeg vil ikke foregive, at den vej fremad jeg tilbyder, er hurtig eller let. Du har ikke valgt mig for at fortælle dig, hvad du ønskede at høre. Du valgte mig til at fortælle dig sandheden. Og sandheden er, at det vil tage mere end et par år for os at løse udfordringer, der er blevet bygget op gennem årtier." 

Men som han så lovede : "Vid dette, Amerika. Vore problemer kan løses. Vore udfordringer kan imødekommes. Vejen, som vi tilbyder, kan være sværere, men det fører til et bedre sted. Jeg beder dig om at vælge denne fremtid."

En sidste ting, som det er værd at hæfte sig ved, er den relativt hårde tone, som blev konkurrenten, Mitt Romney, til del. Mange havde forventet sig, at præsidenten ville have overladt angrebene til vicepræsident Joe Biden, der gav sin tale tidligere på natten, men Obama gik til stålet og angreb bl.a. også Romney for at være en "udenrigspolitisk novice, der formåede at kritisere vores nærmeste allierede (Storbritannien, red.) under sit besøg i London."

Endvidere beskyldte præsidenten Romney for at "sidde fast i fjendebillederne fra Den Kolde Krig". En kritik, der også havde lydt tidligere på dagen fra den tidligere præsidentkandidat John Kerry, og som bunder i, at Romney har kaldt Rusland for "USA's geopolitiske fjende nummer et".

I løbet af weekenden vil nye meningsmålinger fortælle os mere om, hvorvidt vælgerne køber præsidentens bærende påstand: at "der er et valg mellem to forskellige veje for Amerika. Et valg mellem to fundamentalt forskellige visioner for fremtiden". Et vigtigt fingerpeg om stemningen kommer også, når Arbejdsministeriet fredag frigiver beskæftigelsestallene for august.

Obamas tale gjorde, som forventet, ikke noget indtryk på hans rival, Mitt Romney, som efter talen udsendte en pressemeddelelse, hvori det blandt andet lød, at "amerikanerne vil holde Barack Obama ansvarlig for de manglende fremskridt, som USA har set gennem de seneste fire år. Han udstedte en mængde løfter, men vælgerne kan se, at han ikke har opfyldt nogen af dem, han leverede i 2008. De har fået nok."

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC og blogger på USAnu.dk

annegrethe@altinget.dk