3F henter pressechef hos Socialpædagogerne

JOBSKIFTE: Klaus Lange bytter stillingen som enhedsleder for kommunikation hos Socialpædogerne ud med et nyt job som pressechef for 3F.

Fra 1. juli er Klaus Lange ny pressechef i Danmarks største fagforening. 

Det skriver han selv på Twitter. 

"Det er en fuldstændig unik mulighed for at være med til at sætte dagsordenen på en række områder såsom stigende ulighed, udhulningen af dagpengesystemet, dårligt arbejdsmiljø og behovet for bedre uddannelse," siger Klaus Lange til Altinget i forbindelse med det nye job. 

Dermed bliver det også til et farvel til Socialpædagogerne, hvor han har været enhedsleder for kommunikation siden maj 2017. Men tilbuddet fra 3F var simpelthen for godt til, at han kunne takke nej: 

"3F er i Superliga. Da de ringede, kunne jeg ikke sige nej. Det ville være som at sige nej til Real Madrid, hvis jeg var fodboldspiller," fortsætter han. 

Klaus Lange er uddannet journalist fra Roskilde Universitet. Som færdiguddannet har han blandt andet arbejdet som journalist for Metroxpress, Avisen.dk og Foa. 

Stillingen som pressechef hos 3F er nyligt oprettet som følge af en intern omorganisering af kommunikationsansvaret i fagforeningen. 

Forrige artikel Merkel undgår regeringskrise om asylspørgsmål Merkel undgår regeringskrise om asylspørgsmål Næste artikel Finansministeriet har undervurderet dansk økonomi med over 300 milliarder siden 2010 Finansministeriet har undervurderet dansk økonomi med over 300 milliarder siden 2010