Nyt dronninge-portræt på 20 krone-mønter

Fredag 26. maj 2023 udsender Nationalbanken nye 20-kronemønter i cirkulation. Mønten prydes af et nyt portræt af Dronningen udført af billedhugger Eva Hjorth.

Den nye mønt vil ikke erstatte den nuværende af billedkunstner Lis Nogel, men vil komme i cirkulation samtidigt.

Traditionen med at danske regenter pryder rigets mønter går mere end 1000 år tilbage. Svend Tveskæg (ca. 987-1014) var den første danske konge, der fik sit navn og portræt slået på en mønt.

Kort efter tronskiftet i 1972 prydede Dronningen for første gang en mønt som regent. Dengang blev der udsendt en erindringsmønt med et portræt af Dronningen på forsiden og et portræt af Frederik 9. på bagsiden.

Forrige artikel Nyt ekspertudvalg på plads: Skal afdække fremtidens kollektive transport og mobilitet Nyt ekspertudvalg på plads: Skal afdække fremtidens kollektive transport og mobilitet Næste artikel Topchef hos DSB lander formandspost i Naviair Topchef hos DSB lander formandspost i Naviair