Nyt biodiversitetsråd slår fast, at Danmark er milevidt fra politisk mål om beskyttet natur

Den danske natur nyder meget lidt reel beskyttelse.

Det er hovedbudskabet i Biodiversitetsrådets første rapport, som netop er udkommet.

Her fremgår det, at blot 2,3 procent af landarealet med sikkerhed kan karakteriseres som beskyttet, mens intet af det danske landareal med sikkerhed kan karakteriseres som strengt beskyttet.

Dermed er Danmark milevidt fra selv at kunne leve op til EU’s målsætning om 30 procent beskyttet natur – heraf 10 procent strengt beskyttet.

”Vi er meget langt fra at have nok beskyttet natur i Danmark. Og vi er langt fra at vende tabet af biodiversitet i Danmark til fremgang,” siger forperson for Biodiversitetsrådet, Signe Normand, der er også er professor i økoinformatik og biodiversitet samt centerleder på Institut for Biologi ved Aarhus Universitet.

Målet stammer fra EU’s Biodiversitetsstrategi, der sigter mod 2030 og gælder for EU i sin helhed. Det således ikke et mål, der gælder nationalt for Danmark, men et mål som Danmark skal bidrage til at indfri.

Der er endnu ikke truffet politisk beslutning om, hvor meget Danmark selv skal levere, men en række partier i Folketinget har dog under den netop overståede valgkamp argumenteret for, at vi nationalt også bør sætte mål om 30 procent beskyttet natur – herunder 10 procent strengt beskyttet.

Og det er Danmark altså er meget langt fra.

Biodiversitetsrådet bygger sin vurdering på de kriterier, som EU-Kommissionen stiller op for beskyttet og strengt beskyttet natur. Og rådet peger på, at det med sikkerhed kun er de 15 naturnationalparker, etableringen af urørt skov på statslige arealer, samt naturområder, som er etableret af fonde, der kan tælles med som beskyttet natur.

Rapportens budskab om, at blot to procent af Danmark er beskyttet natur, ligner et regulært maskefald for naturbeskyttelsen herhjemme. For officielt er omkring 13 procent af det danske areal registreret som beskyttet natur. Biodiversitetsrådet peger i rapporten på, at det faktisk er hele 16,1 procent af landarealet, der er omfattet af naturbeskyttelsesordninger.

Meget kan ikke tælle med

Men rigtig meget bør altså slet ikke tælles med som reel beskyttelse, lyder vurderingen.

4,7 procent anses som regulært produktionsareal eller bebyggelse, der ikke har et reelt naturindhold. Og så nyder 3,8 procent ikke den nødvendige langvarige retlige beskyttelse for at kunne tælles med. Her er især tale om såkaldte §3-beskyttede naturarealer, der har det problem, at de kan miste deres beskyttelse, hvis vegetationen af naturlige årsager ændrer sig.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Ud over de 2,3 procent, som med sikkerhed kan tælles med, peger Biodiversitetsrådet på, at 5,3 procent muligvis kan betragtes som beskyttet. Men det kræver i så fald en konkret, individuel vurdering.

”Der er områder, som potentielt kan tælle med. Det er arealer, der kan være forvaltet godt nok, men som kræver en individuel analyse,” siger Signe Normand og fortsætter:

”Mange af dem er Natura 2000-områder, §3-arealer, klitfredninger og nogle af de private urørt skove.”

Anbefaler en biodiversitetslov

I forhold til strengt beskyttet natur er vurderingen altså, at ingen arealer med sikkerhed kan tælles med i den kategori. Men også her kan en individuel vurderingen måske ændre billedet. Nogle af de 2,3 procent beskyttede områder kan således muligvis vise sig at leve op til kriterierne for streng beskyttelse.

”Arealer udlagt til naturnationalparker og urørt skov er de bedste bud på, hvad der kunne tælles med som strengt beskyttet natur. Men de fleste af områderne er reelt for små til at leve op til kriterierne. Og ikke alle urørte skove er retligt beskyttet,” siger Signe Nordmand.

Biodiversitetsrådet anbefaler på baggrund af rapporten, at der skal udlægges langt mere natur i Danmark, hvis biodiversitetskrisen skal vendes. Og så anbefaler man en biodiversitetslov med bindende målsætninger, som en række partier også er fortalere for.

”Der er brug for en retslig ramme i forhold til at beskytte biodiversiteten, som sikrer, at vi får fastsat målbare målsætninger og delmål. Men også at de nødvendige biodiversitetsindsatser igangsættes, moniteres, og evalueres. Det minder om den retlige ramme og det styringsredskab, som man fik med Klimaloven,” siger hun.

{{toplink}}

Sætter ingen mål

I siger dog ikke noget om, hvilke bindende målsætninger, der bør være en del af en biodiversitetslov?

”Vi skal arbejde hen mod EU-målene. Men vi har endnu ikke arbejdet konkret med, hvor meget af Danmarks land- og havreal, der bør reserveres til natur for at bidrage til at nå EU’s mål, og kommer dermed ikke heller ikke med anbefalinger om, hvad der er realistisk,” siger hun og fortsætter:

”Men vi forventer, at det er noget, vi arbejder videre med fremadrettet.”

Signe Normand understreger, at det ikke kun et spørgsmål om areal. Kvaliteten af de udlagte områder er også afgørende:

”Der er brug for markant mere plads til naturen i Danmark. Men det skal være plads af høj kvalitet. Det handler både om fravær af de negative presfaktorer og tilstedeværelse af naturlige økologiske processor, som er nødvendige for at opretholde biodiversiteten på lang sigt,” siger Signe Normand og fortsætter:

”Der er således også behov for udsætning af græssere, der skal sikre naturlig græsning og intakte fødekæder.”

Mindre skovbrug og landbrug

Når der skal udlægges langt mere areal til natur, er det naturligvis på bekostning af noget andet. Og det lægger Biodiversitetsrådets formand da heller ikke skjul på:

”Helt overordnet skal der bruges mindre areal til skovbrug, landbrug og fiskeri. Det kræver en omlægning til permanent natur,” siger Signe Normand.

Derudover peger hun på, at der er behov for grundige miljøøkonomiske analyser, og at der er fokus på omkostningseffektivitet, når indsatsen bliver ført ud i livet.

”Vi er nødt til at få lavet nogle analyser af, hvordan vi kan bedst kan sætte mere plads af til naturen. De skal inddrage viden om naturkvalitet, størrelse og sammenhæng af områderne. Og ikke mindst at områderne samlet set beskytter biodiversiteten i Danmark,” siger hun og fortsætter:

”Det handler både om, hvad det koster. Men også hvad man reelt får ud af at beskytte store områder.”

Biodiversitetsrådet har også vurderet beskyttelsen af havet. Det kan du læse meget mere om her.

Du kan læse Biodiversitetsrådets første rapport her.

hjalte@altinget.dk