Nyt ministerium finder midlertidig departementschef i Justitsministeriet

Afdelingschef i Justitsministeriet Morten Duus-Larsen er fungerende departementschef i det nyoprettede Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab.

Det bliver Morten Duus-Larsen, der skal stå i spidsen for opbyggelsen af det nye Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab.

Den garvede embedsmands fra Justitsministeriet er nemlig fungerende departementschef i et af Danmarks nyeste ministerier.

Det oplyser han på Linkedin.

"Torsdag morgen i denne uge tiltrådte jeg som fungerende departementschef i det nye Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab," skriver Duus-Larsen og fortsætter:

"Jeg glæder mig helt vildt til at møde alle de dygtige og dedikerede medarbejdere på området og til at understøtte den nye minister i sit arbejde."

{{toplink}}

Morten Duus-Larsen kommer fra en stilling som afdelingschef i Justitsministeriet, som han sammenlagt har været tilknyttet i otte år.

Derudover har han fra 2022-2024 været medlem af Cybersikkerhedsrådet og har tidligere været tilknyttet blandt andet Udlændinge- og Integrationsministeriet samt Flygtningenævnet.

Regeringen annoncerede 28. august, at den ville oprette tre nye ministerier.

Her får Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab opgaver fra Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Miljøministeriet, Digital- og Ligestillingsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Torsten Schack Pedersen (V) er udpeget til posten som minister for samfundssikkerhed og beredskab.

{{toplink}}

Forrige artikel Udenrigsministeriet ansætter Ukraine-rådgiver Udenrigsministeriet ansætter Ukraine-rådgiver Næste artikel Beskæftigelsesministeriet henter ny pressechef fra Finansministeriet Beskæftigelsesministeriet henter ny pressechef fra Finansministeriet