Nye tal: Kommuner når i mål med klimatilpasning
KLIMATILPASNING: En rundspørge foretaget af Dansk Miljøteknologi blandt landets kommuner viser, at 74 ud af 75 forventer at have en lovpligtig plan for klimatilpasning klar til nytår. Hvor ambitiøse planerne så er, er imidlertid en anden diskussion.
Der er styr på klimatilpasningen i de danske kommuner.
Det synes at være konklusionen på en rundspørge, som Dansk Miljøteknologi har foretaget blandt landets kommuner. Her beder brancheorganisationen om svar på, hvorvidt kommunerne ved årets udgang forventer at leve op til regeringens krav om at have en plan klar for arbejdet med klimatilpasning.
Af 98 adspurgte kommuner har 75 svaret tilbage. Og heraf svarer de 74 "ja".
“Blot en enkelt kommune svarede, at et par detaljer kommer til at mangle at falde på plads,” forklarer direktør i Dansk Miljøteknologi, Jørn Jespersen.
Og selv om ingen af gode grunde kan vide, hvordan billedet ser ud i de 23 kommuner, der ikke har ladet høre fra sig, er direktøren positivt overrasket.
“Jeg havde ikke forventet, at kommunerne var så langt, at de næsten alle regnede med at nå det,” siger han.
Jespersen kritiserede Lykke Friis
Nogle læsere af Altinget.dk vil måske kunne huske, at samme Jørn Jespersen for tre år siden stod bag en tilsvarende undersøgelse af kommunernes fokus på klimatilpasning.
Nogle læsere af Altinget.dk vil måske kunne huske, at samme Jørn Jespersen for tre år siden stod bag en tilsvarende undersøgelse af kommunernes fokus på klimatilpasning.
Dengang var der fra Folketingets side ikke stillet lovkrav til arbejdet, men det forhindrede ikke daværende klima- og energiminister Lykke Friis (V) i at rose 31 kommuner for alligevel at tage ansvar for opgaven. Problemet var bare, pointerede Jørn Jespersen, at hovedparten af disse planer var hensigtserklæringer uden tilstrækkelig pondus.
”De færreste af planerne er politisk vedtagne, og derfor er der ingen garanti for, at de realiseres, og at der skaffes finansiering,” sagde han til Altinget.dk.
Concito: Deadline presser kommunerne
Nej, så er billedet en hel del lysere i dag. Det er også indtrykket hos Concito, hvor chefkonsulent Susanne Krawack har haft fokus på netop kommunernes klimatilpasning.
Nej, så er billedet en hel del lysere i dag. Det er også indtrykket hos Concito, hvor chefkonsulent Susanne Krawack har haft fokus på netop kommunernes klimatilpasning.
“Det er flot, og det var også den besked, som vi fik, da vi i foråret talte med et udvalg af kommunerne: “Vi skal nok blive færdige”,” siger hun.
Rapporten, som Susanne Krawack henviser til, blev offentliggjort i foråret og konkluderer, at myndigheder og grundejere bør undgå at forcere klimatilpasningstiltag og tage højde for den betydelige usikkerhed, der fortsat er om klimaforandringernes omfang.
Analysen tog afsæt i arbejdet i 40 kommuner, som langt hen ad vejen gav udtryk for, at de oplevede arbejdsprocessen som presset. Dels fordi planerne skal være klar ved udgangen af 2013, dels fordi der med sidste års økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne blev aftalt, at kommunerne i 2013 og 2014 kunne vedtage at bruge i størrelsesordenen 2,5 milliarder kroner ekstra på bassiner, kloakrør, grønne områder og andre nødvendige tiltag.
Nødvendigt med nye, opfølgende planer
Og således er frøet sået til det “men”, der uvægerligt kobles på chefkonsulentens roser.
Og således er frøet sået til det “men”, der uvægerligt kobles på chefkonsulentens roser.
“Bisætningen er, at det kan blive nødvendigt for nogle af kommunerne at lave endnu en plan, som går i dybden med omfanget af problemet og derfor kan frembringe bedre forslag til løsninger,” siger hun.
Susanne Krawack hæfter sig ved, at Miljøministeriet først i september stiller de typografiske højdemodeller gratis til rådighed, som er forudsætningen for, at kommunerne kan foretage de lovpligtige analyser af vandets bevægelser i forbindelse med skybrud. Det betyder, at rigtig mange kommuner har måttet betale eksterne rådgivere for at få adgang til modellerne. Andre kan måske først for alvor tage fat på arbejdet nu.
Et andet argument for, at kommunerne kan blive nødt til at revurdere planerne, er, at der er enorme usikkerheder forbundet med forudsigelserne - og at måden at gardere sig mod bemeldte usikkerheder først og fremmest er at gentage regnestykkerne igen og igen, mens man ændrer på variablerne. Og den type arbejde tager altså tid.
Ingen kender fremtidens regnmængder
“Problemet er, at ingen kan sige noget om, hvor meget mere vand der vil komme i fremtiden. Man kan godt regne på konsekvenserne af, at temperaturen nu ikke stiger med de 2,7 grader i 2100, som man i dag regner med, men hvis det faktisk bliver 3,5 grader, så ved vi ikke, hvilke konsekvenser det har for de løsninger, som man barsler med i kommunerne i dag,” siger hun.
“Problemet er, at ingen kan sige noget om, hvor meget mere vand der vil komme i fremtiden. Man kan godt regne på konsekvenserne af, at temperaturen nu ikke stiger med de 2,7 grader i 2100, som man i dag regner med, men hvis det faktisk bliver 3,5 grader, så ved vi ikke, hvilke konsekvenser det har for de løsninger, som man barsler med i kommunerne i dag,” siger hun.
Jørn Jespersen minder også om, at opgaven langtfra er løst, fordi det nu lader til, at kommunerne kommer i mål med planerne til tiden.
“Det er vigtigt at huske på, at der ikke er nogen retningslinjer for, hvor ambitiøse planerne skal være. Aftalen med kommunerne var, at de skulle lave en risikovurdering, og at de så skulle lave en plan. Men hvor kraftige oversvømmelser man vil tillade, og hvor tit de må finde sted, er der ikke nogle krav til. Det er helt op til lokalpolitikerne at beslutte,” siger han.
Færdige planer gås igennem med tættekam
Det betyder, at der også for branchedirektøren gemmer sig yderligere opgaver. Næste skridt for ham bliver at gå de færdige planer igennem med henblik på at analysere, hvor grundigt kommunerne er gået til værks.
Det betyder, at der også for branchedirektøren gemmer sig yderligere opgaver. Næste skridt for ham bliver at gå de færdige planer igennem med henblik på at analysere, hvor grundigt kommunerne er gået til værks.
Et arbejde, som han forventer vil vise, at der er stor spredning i planerne. Nogle vil være meget ambitiøse, andre knap så brugbare.
“Det er en meget stor satsning, som regeringen her har lavet, og derfor er det også spændende, hvad det ender med at medføre,” siger Jørn Jespersen.
Analyse: Ny historisk lækage rammer USA's efterretningstjenester
